49 elselskaber undersøges for karteldannelse

49 elselskaber har måske drevet kartel og dermed medført højere elpriser end de ellers ville have været. Konkurrencestyrelsen undersøger sagen.

Tilliden til elselskaber lider et knæk for tiden. Der kommer nemlig den ene skandale frem om elselskaber efter den anden. Om energihandlere der står til at få trecifrede million-bonusser udbetalt. Om selskaber der snyder og lyver for deres kunder. Om elselskaber der manipulerer priserne på markedet. Og nu om elselskaber der undersøges for karteldannelse.

I medierne de seneste dage har man kunnet læse om at 49 elselskaber nu af Konkurrencestyrelsen mistænkes for karteldannelse. Karteldannelse er en ulovlig praksis hvor selskaber aftaler priser sammen, og på den måde er med til at begrænse konkurrencen og måske selv få en fordel i forhold til konkurrenterne. De 49 elselskaber skulle være jyske elselskaber, men det er ikke offentliggjort hvilke der er tale om. Ud af de 49 selskaber, skulle 49 selskaber samtidig også være fjernvarmeselskaber.

Sagen drejer sig om at de 49 elselskaber angivelig skulle have koordineret deres bud på en el-auktion. Dette skulle de have gjort gennem et andet selskab der hedder Effekthandel. Selskabet stammer fra 2019 og det fremgår af CVR-registret at selskabets formål er “på vegne af elproduktionsvirksomheder, at handle med effekt i elmarkedet.”. Angivelig skulle det fungere sådan, at de deltagene selskaber indgiver deres bud til Effekthandel, og her bliver buddene synkroniseret og gevinsten bliver så fordelt til de 49 selskaber, mens Effekthandel selv beholder en andel for denne ydelse.

Af Klagepunktmeddelelsen der er sendt til parterne fremgår der følgende:

Styrelsen lægger således til grund, at det objektive formål med aftalen mellem Effekthandel og værkerne er at begrænse konkurrencen ved at overlade prissætningen af værkernes fælles kapacitet til effekthandel med henblik på at hæve priserne i markedet

Konkurrencestyrelsen mener at de 49 elselskaber har koordineret deres priser gennem Effekthandel, og dermed overtrådt Konkurrenceloven. Direktøren for Effekthandel udtaler selv til EnergiWatch, at “Det er en sygt stor storm i et lille glas vand, og det bygger på uvidenhed fra konkurrencemyndighedernes side”. Han har også fortalt at han i 2019 henvendte sig til styrelsen for at finde ud af om der var risiko for at overtræde loven. Styrelsen afviste dengang at godkende modellen, og henviste ham til at få en advokatvurdering. Den fik han fra Dahl Advokatfirma, der konkluderede at modellen ikke gav anledning til konkurrenceretlige betænkeligheder.

Det er Energinet der modtager buddene fra energiselskaberne, og de oplevede på et tidspunkt 44 ens bud på samme dag. Det fik dem til at indgive en klage til Konkurrencestyrelsen, som nu har medført denne sag. Der skal træffes en afgørelse af Konkurrencerådet, og hvis dette ender med samme vurdering, kan det føre til millionbøder og straffesager.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x