6 Gode og Billige Vaskemaskiner til under 2500 kroner
Skal du ud og købe en ny vaskemaskine, men har ikke det store budget? Så se her 6 gode bud på vaskemaskiner der koster under 2500 kroner.
For nylig gik min Wasco vaskemaskine i stykker, og jeg havde brug for at købe en ny vaskemaskine. Mit budget var kun omkring 2500 kroner, og derfor kiggede jeg efter en maskine i denne prisklasse.
En Wasco vaskemaskine kan du jo få hos Harald Nyborg fra 1695 kroner, så det ville jo være oplagt at købe sådan en. Den sidste har da også holdt 5 år, og det er da fint for en vaskemaskine i den prisklasse. Men jeg har for nyligt haft dårlige erfaringer med en Wasco tørretumbler, og det har fået mig til at gå udenom dette mærke i fremtiden.
Heldigvis er det nemt at finde vaskemaskine til under 2000 kroner. I denne artikel vil jeg sammenligne 6 af dem. Udover prisen er det vigtigt at sammenligne energimærkning, lydniveau, fyldningskapacitet og omdrejningerne.
Indesit Vaskemaskine
Det er jo oplagt at kigge efter en Indesit Vaskemaskine, da jeg har haft gode erfaringer med en Indesit Tørretumbler. Jeg startede derfor med at kigge i Power, hvor der aktuelt er en Indesit IWD71452 Vaskemaskine til 1899 kroner.
Energimærkningen er A++, hvilket er udemærket og svarende til den Wasco jeg havde i forvejen. Omdrejningscyklus var 1400 omdrejninger pr. minut, hvilket er 200 mere end min eksisterende vaskemaskine kan klare under en centrifugering. Fyldningskapaciteten er 7 kg, hvilket er 1 kg mere end min eksisterende. Den har et støjniveau på 60/79 dB, hvilket faktisk er lidt mere end min eksisterende.
Samsung Vaskemaskine
I Power havde de også en Samsung WW80J3473KWEE vaskemaskine til 1999 kroner.
Den har en energimærkning på A+++, og er derfor lidt mere energiøkonomisk ift. Indesit vaskemaskinen. Omdrejningscyklussen er også på 1400 o/min, mens fyldningskapaciteten er på 8 kg. Lydniveauet er 62/79 dB, hvilket er lidt højere end Indesit vaskemaskinen.
Du skal altså give ca. 100 kroner mere for denne vaskemaskine, men så bliver den lidt mere energiøkonomisk og du kan vaske 1 kg ekstra tøj i den.
Bosch Vaskemaskine
Power havde også en Bosch WAB24166SN vaskemaskine til 2089 kroner.
Energimærkningen her var A+++, ligesom Samsung vaskemaskinen. Omdrejningscyklussen var kun 1200 o/min og den kunne kun indeholde 6 kg tøj. Støjniveauet var 57/78 dB, altså lidt mindre end de andre.
Whirlpool Vaskemaskine
Power havde også tilbud på en Whirlpool FWF81683W vaskemaskine til 2222 kroner, hvor man angiveligt sparede 1976 kroner.
Her er energimærkningen også A+++, omdrejningscyklussen 1600 o/min og fyldningskapaciteten 8 kg. Støjniveauet er 52/85 dB, altså lidt mindre under vask, men mere under centrifugering.
Siemens Vaskemaskine
Så så jeg en Siemens WM14B262DN vaskemaskine til 2247 kroner.
Energimærkningen var A+++, omdrejningscyklussen 1400 o/min, fyldningskapaciteten 6 kg og støjniveauet 59/77 dB.
Electrolux Vaskemaskine
Endelig så jeg en Electrolux EW2F3047R3 vaskemaskine til 2498 kroner.
Energimærkningen var A+++, omdrejningscyklussen 1400 o/min, fyldningskapaciteten 7 kg og støjniveauet 58/78 dB.
Hvis jeg sammenligner de 6 maskiner i forhold til prisen, synes jeg at de bedste maskiner til prisen er Samsung vaskemaskinen og Whirlpool maskinen.