6 myter om batteriforbrug på mobiltelefoner

Kender du det at din iPhone eller smartphone løber tør for strøm hele tiden? Her får du 6 myter om batterilevetiden på din mobiltelefon.
De batterier der findes i mobiltelefoner hedder lithium batterier og de stammer helt tilbage fra 1991, hvor Sony første gang anvendte dem. Siden hen er kravene til batterikapacitet eksploderet efter udviklingen af smartphones og her er batterierne simpelthen ikke fulgt ordentlig med.

Batteriet skal ikke lades når du lige har fået en mobiltelefon

Det er en udbredt myte at batteriet SKAL lades helt op når du lige har fået en ny mobiltelefon. Det er en myte der stammer fra de tidligere nikkel-cadmium batterier, der betød at batteriernes kapacitet afspejlede hvordan de er blevet ladet og afladet.
Det er ikke aktuelt for lithium batterier. Her afhænger kapaciteten ikke af hvordan du lader dem. Af samme grund behøver du heller ikke tømme hele batteriet for bagefter at lade det op igen.

Batteriet bliver dårligere med tiden

Det er til gengæld ikke en myte at et batteri bliver dårligere med tiden. Man kan sige det er en form for slid, men faktisk er det fordi batteriet har en begrænsning på antallet af ladninger det kan gennemgå. Og med ladninger her menes fulde afladninger og fulde opladninger, således at hvis du lader din mobil op fra 50% til 100% to dage, så svarer det til én fuld afladning.
Derfor er det rigtigt når du oplader at din mobil bliver dårligere til at holde strøm med tiden. Typisk kan den holde til omkring 500 afladninger, hvorefter kapaciteten bliver nede på omkring 70%. Med andre ord vil dit batteri kun kunne holde 70% strøm efter du har haft din mobil i ca. 2 år.

Overladning skader ikke dit batteri

Det er også en myte at dit batteri kan blive skadet af at du lader mobiltelefonen sidde i opladeren natten over. Dette skyldes at nye mobiltelefoner selv kan slukke for opladningen når de er fulde.

Dit batteri bliver ikke bedre af at oplade sjældent

Det er også en myte at hyppige opladninger slider mere på batteriet. Som allerede fortalt handler det om fulde opladninger, så hvis man lader 5% op tyve gange svarer det til slid på én fuld opladning.
Faktisk har nogle studier vist det modsatte at hvis du lader hyppigt forlænger det batterilevetiden. Derfor er det bedre at lade op fra 50% til 100% end fra 0% til 100%.

Det hjælper ikke at slukke for WiFi eller bluetooth

Mange siger også ofte at man skal slukke for bluetooth og WiFi fordi de bruger meget strøm. Det gjorde de også i gamle dage, men ikke længere. I dag har det ikke en stor effekt at slukke for disse.
Det bør dog bemærkes at det bruger mere batteri når mobiltelefonen skal lede efter mobilsignal der ikke er til stede. På den måde er det bedre for batterilevetiden at bruge WiFi end at bruge 4G til at surfe på internetttet. For bruger du 4G kan du risikere at være i et område hvor det ikke er til stede, og så bruger det altså strøm.

Det hjælper ikke at lukke apps du bruger

Mange vælger også at lukke apps der er åbent fra tasklisten, så snart de ikke bruger dem. Det er selvfølgelig fornuftigt for apps der bruger baggrundsstrøm og som du ikke bruger. Men er det apps du bruger bare en gang imellem, f.eks. en browser, bør du ikke lukke for den. Det bruger nemlig mere strøm at skulle til at åbne disse apps igen senere.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x