802.11ac – ny standard for trådløst netværk

Nyere trådløst udstyr bruger 802.11ac standarden. Men hvad er 802.11ac og hvad kan du bruged en til? Det ser vi på her. 
Vi anvender trådløst udstyr i større og større grad. I dag bruges trådløs teknologi til streaming af musik og film, hvilket stiller store krav til den trådløse teknologi.
Lige nu er en ny standard for WiFi ved at rulle ud, hvilket betyder at når du køber nyt trådløst udstyr, vil du kunne gå efter den hurtigste standard. Ved at købe den hurtigste standard, får du hurtigt trådløst netværk og du er mere fremtidssikret.
Den nye trådløse standard hedder 802.11ac. Det kan derfor være en god ide at kigge efter den standard, når du kigger efter trådløst udstyr. Det kan f.eks. være netværkskort, routere, enheder osv.
Det er vigtigt at alle enheder på netværket bruger 802.11ac – og at du ikke har en blanding af både enheder med den gamle standard og enheder med den nye standard. Ellers risikerer du nemlig at hastigheden alligevel ikke bliver hurtigere, heller ikke for 802.11ac enheder.
Hvis du har en blanding af ny og gammel teknologi, så gem din gamle router med den gamle standard. Så kan du sætte denne router til den nye router med et ethernet kabel og så med alle nye enheder koble til den nye router og gamle enheder koble til den gamle router.

Hvad er 802.11ac?

Alle trådløse standarder hedder noget med 802.11xx hvor xx er to eller en bogstaver. Den gamle standard hed 802.11n, mens den nye standard hedder 802.11ac. En endnu ældre teknologi hed 802.11g. De tre standarder har følgende maksimum hastighed:

  • 802.11g har en maksimum hastighed på 54 Mbps
  • 802.11n har en maksimum hastighed på 450 Mbps
  • 802.11ac har en maksimum hastighed på 1300 Mbps

For bredbånd er 802.11n selvfølgelig tilstrækkeligt. Men skal du overføre filer trådløst eller måske trække et streaming netværk, kan det være en god ide at have 802.11ac i stedet.
En anden ting man bør bemærke er at 802.11ac kun kan køre på 5 GHz netværket, mens 802.11 også kan køre på 2,4 GHz netværket. 2,4 GHz netværket er ofte mere optaget og derfor kan der let opstå interferens mellem forskellige trådløse enheder.

Hvor udbredt er 802.11ac?

802.11ac er kun lige begyndt at blive udviklet i routerne, så det vil gå nogle år inden det for alvor bliver standarden. Derfor kan det også godt være du skal vente med at skifte dit 802.11n udstyr ud med 802.11ac, med mindre du har et specifik behov.
Snart kommer 4K film frem og de stiller større krav til det trådløse netværk. Når den teknologi kommer, kan det være du skal til at tænke på at skifte dit udstyr ud.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x