Affiliate Marketing Update Januar 2019

Hvad er der sket på området for Affiliate Marketing i Januar 2019. Her får du en opdatering.

Hvis du ikke ved hvad Affiliate Marketing er, er det en måde hvor du kan tjene penge online på din hjemmeside. Det kan du læse mere om i denne guide, hvor jeg gennemgår hvad Affiliate Marketing er for noget og hvordan du kommer igang.

Denne artikel vil gennemgå de ting der er sket på området for Januar 2019. Nu synes du måske det så er mærkeligt at jeg skriver den i starten af januar, men meningen er at opdatere den løbende gennem måneden 🙂 I disse månedlige opdateringer vil du dels kunne følge med i hvilke nye programmer der er kommet hos de forskellige Affiliate Netværk, samt hvilke interessante artikler om Affiliate Marketing jeg vil opfordre dig til at læse. Herudover vil jeg ind imellem gennemgå et emne om Affiliate Marketing.

På nuværende tidspunkt vil jeg kun dække de tre Affiliate Netværk jeg bruger mest, nemlig PartnerAds, Adservice og Digital Advisor. Med tiden kan det være jeg udvider til flere netværk, men disse tre er de vigtigste efter min mening, så de kan være en god ide at følge med i.

Nye programmer i januar 2019

Der kommer selvfølgelig løbende nye programmer til de forskellige affiliate netværk. Nogle af dem der er kommet her i januar vil jeg lige fortælle lidt om her.

På PartnerAds er der indtil videre kommet tre nye programmer til indtil videre. Det drejer sig om Kageoplevelser.dk, Mille og Lykke og Jewels of Taste der forhandler henholdsvis kageudstyr og kurser, smykker til kvinder og delikatesser fra middelhavslandende. Hvis du har en blog der omhandler mad, børn eller ideer til oplevelser eller gaver kan de måske være relevante for dig.

På Adservice er er CBB Mobil kampagnen blevet opdateret og der er kommet tre nye kampagner. De nye kampagner er Retnemt.dk der udbyder måltidskasser, Tillidslån der udbyder kviklån og Falck hurtighjælp der udbyder sundhedsforsikringer.

Programmer der lukker ned

På PartnerAds er der også nogle forskellige programmer der er lukket ned i januar 2019, dog ikke nogen jeg har anvendt. Det drejer sig indtil videre om programmerne PARKPARK og Glucosamino, samt herudover forskellige programmer, der erstattes af programmet for Kitchen Living Dining der vil køre disse brands videre.

Månedens fokus: EPC

I denne måned vil jeg forklare dig hvad EPC, også kaldet Earning per click, kan bruges til. Det er nemlig et af de nøgletal ved Affiliate Marketing det godt kan lønne sig at kende til.

EPC står altså for Earning per click og angiver altså hvor meget andre i gennemsnit har tjent på kampagnen divideret med antallet af henvisninger (kliks) de har henvist. Dette nøgletal kan bruges til at sammenligne de forskellige kampagner, fordi det fortæller noget om hvor meget arbejde du skal lave for at tjene penge på kampagnen.

Lad os tage et eksempel hvor vi sammenligner to kampagner. Den ene kampagne er en kampagne hvor vi tjener en kommision på 10 kroner, hvis vi henviser en besøgende der efterfølgende tilmelder sig et nyhedsbrev. Den anden kampagne er en kampagne, hvor vi tjener penge hvis den besøgende tilmelder sig et abonnement på en service der koster 1000 kroner pr. år.

Du kan jo nok forestille dig, at de besøgende vil tænke sig noget mere om, hvorvidt de vil tegne et abonnement på 1000 kroner pr. år i forhold til bare at tilmelde sig et nyhedsbrev. Så selvom du henviser det samme antal besøgende til de to kampagner, så vil den kampagne med abonnementet sandsynligvis generere færre leads. Til gengæld får du mere per lead udbetalt, men hvilken af de to kampagner kan bedst lønne sig at køre?

Det er her EPC kommer ind. Hvis du for eksempel henviser 100.000 besøgende til begge kampagner, hvor 1.000 besøgende vil tilmelde sig nyhedsbrev og kun 10 vil tilmelde sig et abonnement, så vil EPC kunne fortælle hvilken kampagne der lønner sig bedst. Kampagnen med nyhedsbrev vil da have et EPC på 1.000 x 10 / 100.000 = 0,10 mens kampagnen med abonnement vil have et EPC på 10 x 1.000 / 100.000 = 0,10. Begge kampagner vil altså give i gennemsnit 10 øre per klik, og derfor er prisen sammenlignelig i forhold til de besøgende du genererer for begge kampagner.

Men er det så det eneste du skal tage højde for? Nej, selvfølgelig ikke. En anden faktor du for eksempel skal tænke på, er at det måske er sværere for dig at generere besøgende til den side der sælger abonnement end den side med nyhedsbrevet. Det afhænger af hvor dygtig du er og hvor gode ideer du har. Hvilken kampagne du skal køre vil altså i høj grad være op til dig.

Det var en lille opdatering af hvad der indtil videre er sket med affiliate marketing i januar 2019. Den vil løbende blive opdateret gennem måneden. Kom også gerne med andre ideer i kommentarerne.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x