Facebook skifter navn – men det er ikke sikkert du lægger mærke til det
Facebook planlægger at rebrande sig selv med et nyt navn, skifter The Verge. Men kommer det egentlig overhovedet til at være noget du lægger mærke til?
De seneste års uro omkring Facebook gør måske at firmaet snart skifter navn. I hvert fald har Mark Zuckerberg talt om en rebranding af firmaet med et nyt navn, som skulle blive afsløret på den årlige Connect konference 26. oktober.
Angivelig skulle ideen være at Facebook bevæger sig fra at brande sig som et socialt medie til at de er et såkaldt Metaverse – en online verden hvor folk kan bruge forskellige enheder til at kommunikere i et virtuelt miljø. I den forbindelse er det vigtigt at huske på at Facebook ejer en lang række andre tjenester end Facebook, herunder Instagram, WhatsApp og Oculus. Facebook har annonceret at de vil ansætte 10.000 europæere for at bygge Metaverset op.
Navnet Metaverse er ikke helt nyt, fordi det populære børnespil Roblox og Fortnite betragter sig også selv som en del af metaverset.
I 2015 gennemførte Google et lignende navneskift, da de skiftede navnet på deres moderfirma til Alphabet. Dette var også for at signalere at de nu ikke længere kun var en søgemaskine, men en platform med mange tjenester.
Hvis der “kun” er tale om et nyt navn til moderfirmaet, er det ikke sikkert du vil lægge særlig meget mærke til det. Så vil selve Facebooktjenesten nemlig fortsætte under samme navn. Og de fleste kender nok slet ikke navnet Alphabet i dag.
Vi må vente med at få afsløret det nye navn og se hvad det får af betydning. Hvad tror du Facebook-firmaet kommer til at hedde?