Anpartsselskab (Aps)

Et anpartsselskab (Aps) er et af selskabstyperne der findes. Det kræver 50.000 kr. i startkapital at starte et Aps. Det smarte ved at have et selskab fremfor en personlig virksomhed, er at selskabet er sin egen juridiske enhed i modsætning til personlig virksomhed hvor du er den juridiske enhed. Det betyder at du som udgangspunkt ikke kan blive stillet personlig til regnskab for beslutninger truffet i dit Aps.

De 50.000 kr. skat være beskattede midler, hvilket betyder at du har betalt personlig skat af dem. Det betyder også at du ikke kan trække stiftelsesomkostninger til dit Aps fra i Skat – nøjagtig som du heller ikke kan med en enkeltmandsvirksomhed. Du skal derfor have værdi for 50.000 kr. – har du ikke det, så kan det være en ide at starte med et iværksætterselskab (IVS) der kun kræver du indskyder minimum 1 krone.

Lige såvel som du kan stifte et selskab med 50.000 kr. der er beskattet, så kan dit Aps faktisk også stifte nye selskaber som det har betalt selskabsskat af. De kaldes så for datterselskaber. På den måde kan man lave en struktur, hvor man oppe i toppen har et holdingselskab som virker som pengetank for dine virksomheder og under en række datterselskaber som er adskilt fra hinanden økonomisk. Det betyder at hvis det ene datterselskab går konkurs påvirker det ikke det andet og du kan derfor beskytte interesserne mellem dine forskellige virksomheder.

Der er en del papirarbejde der skal udformes og strukturen af et selskab er noget mere kompleks end en personlig virksomhed. Så hvis du overvejer at stifte et selskab eller omdanne din enkeltmandsvirksomhed til et selskab, bør du kraftigt overveje at tale med en revisor eller advokat om det. De kan både give dig rådgivning og hjælpe dig med papirarbejdet.

Et Aps kan have 1 eller flere ejere – i modsætning til en enkeltmandsvirksomhed der kun kunne have én ejer. Når et selskab stiftes udstedes der anparter som fordeles mellem ejerne. Husk hvis i er flere ejere at lave en ejeraftale så i aftaler spillereglerne på forhånd.

Du skal regne med at det koster omkring 2-3000 kr. at stifte et selskab fordi du ofte skal have en revisor eller advokat med på råd. Du skal udforme en lang række papirer, såsom stiftelsesdokument, vedtægter, ejerbog m.m. Du skal have de 50.000 kr i værdi inden stiftelsen og dette skal din bank, en advokat eller revisor skrive under på. Værdien kan også være andet end kontanter hvilket kaldes for apportindskud. Dette er i modsætning til stiftelsen af et IVS der ikke kan ske for apportindskud, men skal ske ved kontantindskud.

Lidt om indskudskapitalen

De 50.000 kr. i indskudskapital tilhører herefter ejerne. De vil kunne få kapitalen igen hvis selskabet lukker. Der får man så kapitalen skattefrit, fordi man jo indbetalte dem af beskattede midler. Hvis man stifter et Aps med 50.000 kr. og sælger det til 75.000 kr. skal man så betale skat som gevinst af aktier af de sidste 25.000 kr. – lige så vel at man kan få fradrag i aktieindkomst hvis det giver underskud.

De 50.000 kr. vil derved stå i selskabet som kapital. Dem kan du f.eks. bruge til at købe varelager for. Dette gør jo ikke at pengene forsvinder af selskabet, da de så bare står i værdi som varelager. Hvis kapitalen i selskabet falder med 50% af indskudskapitalen skal der udskrives generalforsamling og ledelsen skal tage stilling til om kapitalgrundlaget i selskabet er godt nok. Det er vigtigt at tage dette alvorligt, da du ikke bare kan fortsætte et selskab velvidende at der ikke er nok kapital. Så kan du blive stillet personlig til regnskab for disse beslutninger.

Hvilke pligter giver et Aps?

Et Aps SKAL have en direktør – i modsætning til en enkeltmandsvirksomhed som ikke har en direktør. Du kan derudover også vælge at have en bestyrelse, men det bestemmer du selv.

Det er lovpligtigt for et Aps at have en arbejdsskadeforsikring. Denne dækker hvis der sker en arbejdsskade i dit selskab på dine ansatte. Og som direktør er du ansat i dit Aps – uanset om du får løn eller ej.

Skal jeg have et holdingselskab?

Du kan vælge samtidig med at du opretter et Aps også at oprette et holdingselskab som skal eje anparterne i dit Aps. Du ejer så anparterne i dit holding Aps. Ved at have et holdingselskab kan du tage overskuddet i dit Aps, betale selskabsskat og så udbetale resten som udbytte til dit holdingselskab. Så ligger overskuddet i dit holdingselskab beskyttet fra dit driftsselskab.

Du kan godt stifte holdingselskabet for de samme 50.000 kr. Det kan du fordi de anparter der blev udstedt fra driftsselskabet jo er 50.000 kr. værd og de kan så være kapitalindskud for dit holdingselskab. Skal du have flere driftsselskaber, skal du finde nye 50.000 kr. Hvis det var anderledes, så ville driftsselskaberne jo eje hinanden og det må man ikke. Det er kun holdingselskabet som kan anvende anparter som kapitalindskud.

Du kan også vælge at stifte et iværksætterselskab (IVS) som holdingselskab. Det betyder dog at det overskud som du normalt skulle føre fra driftsselskabet til holdingselskabet i starten vil gå til at styrke kapitalen i dit IVS indtil kapitalen her er 50.000 kr.

Er der ulemper ved at have et holdingsselskab?

Du bør ikke stifte et holdingsselskab med mindre du har brug for det. Du skal jo regne med at du så skal udarbejde regnskab for både driftsselskabet og holdingselskabet. Herudover skal både driftsselskabet og holdingsselskabet have en arbejdsskadeforsikring, hvilket øger udgifterne.

Men ved du at du skal bruge et holdingselskab kan du ligeså godt stifte det sammen med dit driftselskab.

Kan man tage en ekstra ejer ind i sit Aps?

Man kan godt udvide antallet af ejere i sit Aps. Det kan enten ske ved at de andre ejere sælger nogle af deres anparter – eller ved at man tager ny kapital ind i Aps’et som derved får udstedt nye anparter som denne ejer kan få.

Kan jeg låne penge fra mit Aps?

Du må IKKE låne penge fra dit selskab, fordi et selskab må ikke låne til sin anpartshaver. Du kan KUN få penge ud af dit selskab enten udbetalt med løn eller ved udbytte hvis der er fri kapital. Udbyttet skal udbetales ved en generalforsamling.