Fastforrentet vs. Flexlån – Hvad skal du vælge?

Når du skal ud og have et realkreditlån i forbindelse med køb af bolig, skal du vælge mellem fast- og variabelt forrentet lån. Læs om fordele og ulemper her.

Der findes mange forskellige slags realkreditlån og det kan være svært at finde rundt i. Du kan både vælge mellem et fastforrentet lån og et variabelt forrentet lån, herudover kan du vælge om du vil have afdragsfrihed eller ej. Et fastforrentet lån er et lån hvor renten ligger fast i hele lånets løbetid, typisk 30 år. Et variabelt forrentet lån kaldes også for et flexlån og det er et lån hvor renten skal fornyes med jævne mellemrum, og derfor kan svinge op og ned.

Den store fordel ved et fastforrentet lån er forudsigelighed. Du ved hvor meget du skal betale i renter i hele låneperioden, og du kan derfor ikke risikere at renterne stiger så meget på et tidspunkt, så du ikke kan betale af på lånet. Desuden beskytter det også din friværdi bedre, fordi hvis renterne stiger falder værdien af restgælden. Ulempen ved et fastforrentet lån er at det er dyrere end et flexlån.

Fordelen ved et flexlån er derimod netop at det er billigere end et fastforrentet lån, men til gengæld kan du ikke regne med at renten bliver ved med at være så billig. Hvis renterne stiger stiger renten på dit lån også, og så kan den blive højere end hvis du ved købet af huset valgte fastforrentet lån. En tommelfingerregel er dog at trods den usikkerhed er flexlån billigere end fastforrentet lån over tid uanset hvad.

I disse tider hvor renterne måske over de kommende år begynder at stige, er det fristende at vælge fastforrentet lån og dermed låse renten fast.

Hvis vi tager et eksempel på et lån fra Nykredit, så er renten på et fastforrentet lån lige nu 1,46%. Et F5 flexlån har derimod aktuelt en rente på 0,11%. Renten på flexlånet skal altså stige en del for at det bliver dyrere end det fastforrentede lån.

Der er ikke noget rigtig eller forkert, og beslutningen er individuel fra person til person. Men som kommende boligejer er det vigtig at overveje hvad der betyder mest for dig: sikkerhed og tryghed omkring den rente du vil have eller måske det billigste lån. Hvad betyder mest for dig?

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x