Adsense vs. Affiliate Marketing
I denne artikel skal vi kigge lidt på forskellene mellem Affiliate Marketing og Adsense. Begge minder jo meget om hinanden, men der er alligevel en del forskelle.
Adsense er det program du kan deltage i hos Google, hvor du får vist reklamer fra Adsense på din hjemmeside. Reklamerne er de samme som du ser i Google’s søgeresultater, og det er gennem AdWords at reklamerne kommer til Adsense.
Affiliate Marketing er en branche hvor du også kan tjene på reklamer. Her indgår du en aftale med et affiliate netværk, som f.eks. PartnerAds eller AdService. Herefter kan du finde alle de reklamer gennem deres netværk du har lyst til, og så vise dem på din hjemmeside. Når så personer klikker på dem, kommer de ind på annoncørens hjemmeside. Det kan så være de tilmelder sig deres nyhedsbrev eller køber noget fra annoncørens hjemmeside. Dette kaldes henholdsvis for et lead eller et salg.
Ved Adsense vil du få penge pr. visning eller pr. klik. Du får stort set ikke noget pr. visning, så du skal egentlig kun regne med indtjeningen pr. klik.
Hos affiliate marketing, vil du derimod få indtjening pr. lead eller pr. salg. I nogle tilfælde kan du også få indtjening pr. klik, men det er altså sjældent. Du får aldrig indtjening pr. visning ved affiliate marketing.
Hvorfor skal jeg vælge Adsense?
Du skal vælge Adsense, fordi du vil have noget nemt. Du skal kun fokusere på at lave en god hjemmeside, så finder Google selv ud af hvilken reklame der bedst kan betale sig for dig at have kørende.
Til gengæld tjener man ikke helt så meget på adsense som affiliate marketing. Du kan læse mere om hvad man tjener på adsense her.
Adsense passer godt til de sider, hvor affiliate marketing ikke passer til. Det kan f.eks. være sider der ikke fokuserer så meget på at skabe leads eller sælge noget. Det kan f.eks. bare være en side der formidler viden.
Hvorfor skal jeg vælge affiliate marketing?
Du skal vælge affiliate marketing, fordi du bare gerne vil tjene mere. Man tjener meget mere på et lead/salg end et klik. Et klik hos adsense giver ofte 1-3 kroner, mens et lead/salg ofte giver 15-300 kroner. Til gengæld får du naturligvis heller ikke et lead/salg så ofte som et klik, men gør man det godt, er potentialet stort.
Til gengæld er det meget tungere at administrere. Du skal selv finde de reklamer der passer bedst. Du skal selv huske at fjerne dem igen, når programmet lukker, så du skal løbende på jagt efter nye reklamer.
Affiliate marketing passer godt til hjemmesider, der fokuserer på at skabe leads. Det kunne f.eks. være hjemmesider, der handler om vinterstøvler, da man så nemt kunne bringe trafik videre til en side der sælger vinterstøvler.
Jeg vil til enhver tid anbefale dig at anvende affiliate marketing som hovedregel, og så adsense som reserve. Men gider du ikke rigtig at bøvle med alle de reklamer, så vælg Adsense.
Vil det være en idé at bruge både Affiliate og adsense? Jeg tænker hvis man kun i perioder har tid til at administrere Affiliate? Jeg har en techsite hvori jeg skriver nyheder og anmeldelser. Jeg låner blandt produkter fra Samsung, LampeGuru mv.
Pt. bruger jeg adsense, men vil også gerne bruge affiliate, men kan ikke lige rigtigt komme i gang.
Hej Lasse! Ja bestemt, jeg bruger både affiliate og adsense. Det giver god mening.