To advokatfirmaer sender for tiden breve ud til danskere som de mener har piratkopieret film via Torrent tjenester. Nu truer de med retsager.
Det er advokatfirmaerne Njord Law og Opus der sender breve ud til danskere med påstande om at de har kopieret ulovlige film. Med brevet er et krav om at betale 1.5000-2.200 kroner. De to firmaer repræsenterer rettighedsindehaverne, nærmere betegnet Glacier Films og Scanbox.
Angiveligt har rettighedsindehaverne overvåget torrent netværk, hvor de har spottet at danske IP adresser har downloaded filmene American heist, And So It Goes og A Walk Among The Tombstones. De har efterfølgende gået til domstolene med IP adresserne og fået en retskendelse på at internetudbyderne skal udlevere hvem der havde IP adresserne på det tidspunkt hvor filmene blev downloadet. Efterfølgende har de så sendt disse breve til husstanden, med krav om at betale beløbet hvis de vil undgå en retssag.
Mange danskere vil måske betale beløbet fordi de er bange for truslen. Forbrugerombudsmanden anbefaler dog, at hvis man ikke mener man har downloadet disse film ulovligt, så skal man kontakte advokatfirmaerne og gøre indsigelse.
Det er værd at bemærke at IP adressen kun viser hvilken router der havde denne IP adresse på det tidspunkt. Herudover kan den ikke sige hvem i husstanden der evt. har downloadet filmene, om det er naboen der har anvendt ens netværk eller måske en hacker. Derfor er det ikke et bevis i sig selv at IP adresserne har været associeret med piratkopiering.
Mange mener at advokatfirmaerne er gået langt over stregen, ved at sende breve ud med disse store krav, når praksis er at der nok næppe bliver en retsag, hvis man ikke betaler. Tidligere retssager har nemlig vist at det er uhyre svært at bevise at en person har været skyldig i piratkopiering hvis man kun har en IP adresse.
Advokatfirmaerne selv har dog udtalt til bl.a. TV2 at der er retsager på vej. Måske fordi de retsager som indtil videre har været, ikke har båret frugt og stammer helt tilbage fra 2008. Derfor kunne det være interessant for dem, hvis de kunne få held med at statuere et eksempel på at en IP adresse er nok til at få nogen dømt. Det vil nemlig virke præventivt mod andre pirater.
F.eks. kunne man forestille sig at advokatfirmaerne vil anlægge den vinkel, at man som person har en pligt til at sikre at ens IP adresse ikke bliver misbrugt til piratkopiering. Lidt ligesom det nu også er ejeren af en bil der får en bøde for hastighedsoverskridelse, selvom det ikke kan bevises at det er ejeren der kørte bilen.
Opus har indtil videre sendt omkring 1000 breve ud til danskere, mens Njord Law ikke vil oplyse antallet.

Lad ikke Opus eller Njord Law true dig

Flere steder på de sociale medier opfordres der til ikke at lade sig true af Opus eller Njord Laws trusselsbreve. Især fordi der netop ikke er set en vundet retsag hvor en IP adresse har ført til en dom. Og skulle det nogensinde komme så langt, så vil straffen næppe være oppe i størrelsen 1.500-2.200 kr.
I den størrelsesorden vil retssagen så formentlig blive det man kalder for en småsag. Her behøver du ikke hyre en advokat, men kan selv møde op i retten. Herudover er der et loft på 1.800 kroner over sagsomkostninger. Så bliver du dømt til at betale, skal du maks betale 1.800 kroner plus den evt. bøde du får. Og den bliver nok næppe større end de 1.500-2.200 kroner som advokatfirmaerne kræver. Måske vil en bøde kun blive på 200 kroner.
Tilføjelse: Ved en nylig dom skulle en mand betale 5000 kroner i bøde + sagsomkostninger på ca. 1500 kroner. Ved dommen havde manden indrømmet, at han havde piratkopieret, men ville ikke betale forligsbeløbet. Dommen viser altså at hvis du har piratkopieret og bevisbyrden kan løftes, kan bøder komme op i størrelsesordenen 6.500 kroner. Det er dog stadig vigtigt at understrege, at hvis du ikke har piratkopieret en film, skal du naturligvis ikke betale forligsbeløbet af frygt for at skulle betale 6.500 kroner, da advokatfirmaet stadig skal løfte bevisbyrden.
På de sociale medier meddeles det også at hvis man ikke reagerer på det første brev inden for 14 dage, sendes der et nyt brev med en trussel om inkasso. Har man kontaktet advokatfirmaerne og sagt at man mener man er uskyldig, vil de ofte bede om at få oplyst hvem i husstanden der kan bruge internetforbindelsen og om den er beskyttet. Det er vigtigt at understrege at disse informationer har de ikke krav på at få.
Hvis du har fået sådan et brev og du mener du er uskyldig, så er det bedste du kan gøre at kontakte dem og meddele at du er uskyldig. Spørger advokatfirmaet efter hvilke familiemedlemmer der bruger internetforbindelsen eller om den er beskyttet, skal du ikke udlevere disse oplysninger mod din vilje. Hvis du har gjort indsigelse på kravet, kan de ikke sende kravet til inkasso.