Alt om den nye iPhone 6

Apple annoncerede i går deres næste generation af iPhone, kaldet iPhone 6. Faktisk annoncerede de to versioner, kaldet iPhone 6 og iPhone 6 plus.
Apple har med iPhone 6 droppet deres discountmodel kaldet iPhone 5c, hvor modellen var i plastik og en smule billigere. Formålet var dengang at skabe en lidt billigere model der kunne konkurrere med de billigere Android modeller – måske specielt på det kinesiske marked. Det blev dog aldrig den store succes hvilket formentlig også er forklaringen på hvorfor Apple nu dropper det igen. Jeg tror også det er vigtig at Apple fortsat satser på at skabe et højkvalitetsprodukt, til dem der vil have kvalitet fremfor kvantitet.
Forskellen mellem iPhone 6 og iPhone 6 plus er størrelsen. iPhone 6 har dimensionerne 138,1 mm x 67,0 mm x 6,9 mm, mens iPhone 6 plus har dimensionerne 158,1 mm x 77,8 mm x 7,1 mm. Det betyder man får en større skærm hvis man vælger iPhone 6 plus – ja faktisk hele 2 cm større i højden og 1 cm i bredden. Dette gør naturligvis også iPhone 6 plus lidt tungere idet den vejer 172 gram fremfor 129 gram. iPhone 5 havde dimensionerne 123,8 mm x 58,6 mm x 7,6 mm og vejede 112 gram, så der er ingen tvivl om at den nye iPhone er blevet større. Dette er også tendensen man ser inden for andre smartphones, hvor forbrugerne efterspørger smartphones der i størrelsen begynder at nærme sig tablets (kaldet phablets).
I tommer har iPhone 6 plus 5,5″ mens iPhone 6 har 4,7″. Dette skal sammenlignes med iPhone 5 der havde 4″.
Opløsningen er også blevet større. iPhone 6 plus har en opløsning på 1920×1080 ved 401 ppi – sammenlignet med iPhone 5 der havde 1136×640 ved 326 ppi. Så man vil virkelig få en iPhone der kan levere en kvalitetsopløsning.
Den nye iPhone vil fortsat også have fingeraftrykslæseren der blev introduceret i iPhone 5. Denne gør det lettere at indtaste passwords, da man kan bruge sit fingeraftryk i stedet.
Apple lancerer også en ny betalingsløsning kaldet iWallet, som skal anvendes til at kunne betale i butikker med sin telefon. Meningen er så man kan anvende fingeraftryk i stedet for fingeraftryk. Vi skal dog nok ikke regne med det kommer til Danmark foreløbig, da det ifølge dansk lov kræver Nets samtykke hvilke besværliggør processen. Samtidig kommer der snart mange konkurrende, lignende betalingsløsninger såsom Dankortet hvor man snart kan betale med op til 200 kr. uden pinkode.
Opløsningen i kameraet er uændret i iPhone 6 i forhold til iPhone 5.
Batteriet er blevet væsentligt forbedret ved iPhone 6 – især hvis man anvender iPhone 6 plus. Her kan telefonen holde til 384 timer på standby tid i forhold til iPhone 5 der kan holde til 250 timer. Dette er også et stort plus da batteritiden er en af flaskehalsene ved alle smartphones lige nu.
De nye iPhones kommer til at have operativsystemet iOS 8, som også rulles ud til tidligere iPhones senere på måneden.
Totalt set er der ikke mange nyheder i iPhone denne gang. Vi får en større skærm, bedre opløsning og et bedre batteri. Herudover er der også mulighed for betalingsløsning, men det er dog uvist hvor meget dette får af betydning for danskere. Men Apple har leveret et godt kvalitetsprodukt som altid.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x