Alt om Sparindex Index OMX C25 KL
Jeg investerer løbende i den passive indeksfond Sparindex Index OMX C25 KL. Læs her vigtige nøgletal om fonden.
Inden jeg investerer i en bestemt aktie eller investeringsfond, undersøger jeg altid fonden først. I denne artikel kan du læse nogle af de nøgletal jeg lægger vægt på – i dette tilfælde fonden Sparindex Index OMX C25 KL. Det er en passiv indeksfond, som følger det danske OMX-C25 indeks.
Denne fonds kursudvikling har de seneste 3 år set således ud:
Som du kan se har der de seneste 3 år været et afkast på ca. 39%, hvilket er meget godt. Husk dog at et godt historisk afkast er ikke ensbetydende med et godt fremtidigt afkast.
Her er nogle fakta om fonden:
- Prisen d.d. for et bevis i fonden er 306,50 DKK.
- Fonden omfatter aktier der indgår i indekset OMX-C25
- Valutaen er DKK.
- Kan bruges til Månedopsparingen, Aktiesparekontoen eller et almindeligt aktiedepot.
- Beskatningen er aktieindkomst efter realiseringsprincippet.
- Fonden udbetaler udbytte, sidste gang blev der udbetalt 5,40 DKK pr. bevis.
- ÅOP for fonden er 0,35%.
- Det gennemsnitlige afkast de seneste 3 år har været på 14,98% og de seneste 5 år på 14,09%.
- Morningstar rating er på 4 stjerner.
De 10 aktier som fonden mest består af er følgende:
Denne fond udgør en relativ stor del af mine investeringer gennem månedsopsparingen, fordi den fokuserer på det danske marked og har et godt afkast. Faktisk har den de seneste 8 år haft et bedre afkast end nogle af de indeksfonde der er rettet mod hele verdenen. Jeg tror også det vil være sådan de kommende år.