Analyse af Tryg Aktien

Tryg er fornyligt kommet med Årsregnskabet for 2020. I denne artikel vil vi analysere Tryg aktien.

Tryg er et velkendt forsikringsselskab, du også som investor kan blive aktionær i. Det er en del af OMX C25, og d.d. er aktiekursen 200,60. Som du kan se på kursudviklingen gennem de seneste 10 år, er der tale om en stabil aktie, der stille og rolig stiger i kurs.

Herudover udemærket Tryg sig ved at være en Udbytteaktie, altså en aktie hvor du også hvert år får udbetalt en del af årets resultat som udbytte. Du får altså realiseret afkast fra din investering hvert år, hvilket kan gøre det til en god aktie med en køb og behold strategi. Vi vender tilbage til nøgletallene for aktien når det kommer til udbytte senere i denne artikel.

Tryg har en fin hjemmeside med information til deres investorer. Her kan du se selskabsmeddelelser og de seneste regnskaber, og du kan abonnere på nyhedsbreve fra dem. Du har også med Tryg-aktien adgang til analyser fra forskellige steder, fordi det er så stor en aktie. For eksempel har Sydbank for nylig lavet en aktieanalyse, hvor de anbefaler at købe aktien.

Årsregnskabet for 2020

Den 26. januar 2021 offentliggjorde Tryg deres seneste Årsregnskab for 2020. Nedenunder kan du se resultaterne for de seneste 3 år for Tryg.

Nøgletal202020192018
Resultat efter skat2.773 mio. kr.2.843 mio. kr.1.731 mio. kr.
Driftsindtjening3.541 mio. kr.3.628 mio. kr.2.262 mio. kr.
Omsætning22.653 mio. kr.21.741 mio. kr.18.740 mio. kr.
Driftsmargin16%17%12%
Nettomargin12%13%9%
Egenkapitalen12.264 mio. kr.12.084 mio. kr.11.334 mio. kr.
Antal aktier301.750.000301.700.000301.743.000
ROE23%24%15%
EPS9,199,425,73
EPS-vækst-2,4%64,4%-37,2%
P/E212129
Indre værdi40,640,137,6
P/B4,734,904,38
Totale aktiver60.916 mio. kr.59.059 mio. kr.56.545 mio. kr.
Soliditet20%20%20%

Vi ser at omsætningen i Tryg er steget lidt, men der er et lille fald på hvad der kommer på bundlinjen. Det forsikringstekniske resultat er steget fra 3.237 millioner til 3.495 millioner kroner, mens investeringsresultatet var faldet fra 579 millioner kroner til 311 millioner kroner.

Så var 2020 også COVID-19 år, der har påvirket mange selskabers resultater. Men her ser det ud til at Tryg ikke er særlig påvirket af dette.

Tryg som Udbytteaktie

Som tidligere nævnt betegnes Tryg også som en udbytteaktie. De har som ambition primært at udbetale mere og mere udbytte per aktie, og det er da også lykkedes. Det er faktisk også sket at de har betalt ekstraordinært udbytte i løbet af året. Gennem flere år har de udbetalt hvert kvartal, hvor de fleste virksomheder kun udbetaler årligt.

For år 2020 har Tryg besluttet at udbetale 7,0 kr. pr. aktie, hvilket også er en stigning i forhold til den ordinære udbetaling på 6,8 kr. pr. aktie sidste år.

Jeg synes egentlig ikke udbyttet pr. aktie er så væsentligt. Når det kommer til stykket afhænger det jo af, hvor meget du har investeret i aktien. Derfor kan det være mere relevant at kigge på udbytteprocenten, hvor du har divideret med en aktiekurs. Det kunne være købskursen, som er det beløb du har investeret, men i nedenstående tabel har jeg valgt ultimo kursen som er aktiekursen den 31/12. Vi kan her se, at udbytteprocenten også er stigende i 2020 og den er nu på 3,6%, hvilket er en ganske pæn udbytteprocent.

Nøgletal202020192018
Udbytte7,06,86,6
Ultimo kurs192,10196,50164,70
Udbytteprocent3,6%3,5%4,0%
Udbytteandel76%72%115%

En af de andre parametre jeg kigger efter er udbytteandelen, hvor jeg har regnet ud hvor meget af bundlinjen der går til udbytte til aktionærerne. Her har Tryg udbetalt 76% i år, hvilket er pænt. Tryg har en ambition om hvert år at udbetale mellem 60 og 90% i udbytte.

I Årsrapporten for 2020 nævner Tryg, at de for 2021 regner med at udbetale mellem 2,6-3 milliarder kroner som udbytte. Hvis vi regner med 301,75 milioner aktier, vil det blive et udbytte på mellem 8,6-9,9 kr. pr. aktie. Med en aktiekurs omkring 200 vil det blive en udbytteprocent på 4,3-5,0%.

Konkurrenter og markedet

Tryg er primært et forsikringsselskab, der er tilstede i Danmark, Norge og Sverige. I 2020 fik de øget deres markedsandel lidt i Danmark, mens den var uforandret i både Sverige og Norge. De har 4 millioner kunder og behandler hvert år 1 million skader.

Markedsandel202020192018
Danmark22,9%21,6%21,8%
Sverige3,3%3,3%3,0%
Norge13,1%13,1%13,2%

Som noget spændende for resultatet for 2020 har Tryg givet et købstilbud på det britiske forsikringsselskab RSA Insurance Group Plc. Ifølge aftalen vil Tryg overtage de svenske (Trygg-Hansa) og norske engagementer (Codan), samt 50% af de danske engagementer (Codan).

Købstilbuddet er på 4,2 milliarder pund, og det finansieres ved en aktieemission hvor der tegnes nye aktier for 9 milliarder kr. Vi venter nu kun på myndighedsgodkendelsen før den endelige handel kan gå igennem, og den forventes færdig efter 1. halvår af 2021. Det er forventningen at handlen vil medføre at markedsandelen i Danmark vil blive større, mens den i Sverige og Norge vil stige til hhv. 17% og 16%.

Med en aktiekurs på 200 vil den planlagte aktieemmision medføre yderligere 45 millioner aktier, hvilket betyder totalt ca. 347 millioner aktier. Altså en udvidelse med 15% yderligere aktier. En aktieemmision kan ved udtynding af aktierne få kursen til at falde, men her skal vi regne med at der også kommer øget indtjening ind i selskabet. Ifølge Tryg regner man med en egenkapitalsforrentning på 7% fra købet samt en høj stigning i indtjeningen pr. aktie og en fordobling af det tekniske resultat i 2024.

Trygs største konkurrent i Danmark er Topdanmark. Herefter kommer Codan, Alm. Brand, Gjensidige og If forsikring.

NøgletalTrygTopdanmark
Resultat efter skat2.773 mio. kr.1.124 mio. kr.
Driftsindtjening3.541 mio. kr.1.453 mio. kr.
Omsætning22.653 mio. kr.20.713 mio. kr.
Driftsmargin16%7%
Nettomargin12%5%
Egenkapitalen12.264 mio. kr.6.879 mio. kr.
Antal aktier301.750.00087.262.000
ROE23%16%
EPS9,1912,9
EPS-vækst-2,4%-27%
P/E2126
Indre værdi40,678,8
P/B4,734,05
Soliditet20%6%
Udbytte7,011,5
Udbytteprocent3,6%4,4%
Udbytteandel76%92%

Begivenheder i 2020

Hvis du ejer aktier i Tryg, er det især disse datoer du skal holde øje med:

  • 27 Jan. 2021 Tryg shares are traded ex-dividend
  • 29 Jan. 2021 Payment of Q4 dividend
  • 26 Mar. 2021 Annual general meeting
  • 16 Apr. 2021 Interim report Q1
  • 19 Apr. 2021 Tryg shares are traded ex-dividend
  • 21 Apr. 2021 Payment of Q1 dividend
  • 09 July 2021 Interim report Q2 and H1
  • 12 July 2021 Tryg shares are traded ex-dividend
  • 14 July 2021 Payment of Q2 dividend
  • 12 Oct. 2021 Interim report Q1-Q3
  • 13 Oct. 2021 Tryg shares are traded ex-dividend
  • 15 Oct. 2021 Payment of Q3 dividend

Aktiekursen 2020

Aktiekursen d.d. er 200,60 kroner. P/E er i slutningen af året og baseret på indtjening for år 2020 på 21. Dette er forholdsvis lavt i forhold til tidligere år.

I år 2020 er aktiekursen steget fra 163,28 til 196,23, og har derfor leveret et direkte afkast på 20%. Herudover er der udbetalt udbytter for 8,45 kr. pr. aktie i år 2020 (for året 2019), svarende til et afkast på 5,2%. Det totale afkast for 2020 er på 25%. Dette skal sammenholdes med et afkast på OMX C25 på 28%.

Betaværdien for Tryg er ifølge Yahoo Finance på 0,44 baseret på de seneste 5 måneder. Når betaværdien er under 1 er aktien mindre volatil end et sammenlignelig markedsindeks.

Jeg håber dette gav et godt indblik i Tryg aktien og en gennemgang af årets resultat. Jeg planlægger at investere i Tryg, fordi det fremstår som et stabilt selskab med mange spændende fremtidige projekter, som jeg tror kan give mere afkast.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x