Android Auto vs Apple Carplay – Hvad er forskellen?

Jeg bruger i dag Android Auto flittigt, men kommer snart til at skifte til Apple Carplay. Hvad kan jeg forvente?

Jeg har igennem flere år nu brugt Android Auto (fordi jeg har en Android telefon), men vil formentlig snart komme til at bruge Apple Carplay i stedet for, fordi jeg skifter min mobiltelefon ud med en iPhone. Android Auto er et fantastisk operativsystem, som man ved at koble sin mobiltelefon til USB porten på sin bil, kan få ind i infotainmentsystemet. Jeg har især brugt det til Google Maps, Spotify og Podcasts.

En af de ting jeg har været mest irriterende på ved Android Auto, er nogle af dets begrænsninger ift. hvad man må gøre mens man kører bil. Fx. kan man ikke bare indtaste en destination, og ofte indføres der også lange pauser når man scroller på en liste på en app på infotainmentsystemet. Jeg forstår helt klart det er relevant for føreren af en bil, at de har opmærksomheden på vejen, og ikke for lang tid på infotainmentsystemet. Men ofte har man også en medpassager i bilen, som sagtens kan indtaste og scrolle, og hvorfor skal han ikke have lov til at kunne det? Her savner jeg lidt mere frihed under eget ansvar.

Så er der selvfølgelig også hele problemet med at det i det hele taget kræver et USB stik for at tilkoble Android Auto. Det er heldigvis løst i nyere biler, der understøtter trådløs Android Auto. Det tager ofte også lang tid at starte Android Auto op, det er også lidt ærgerligt. Jeg har ladet mig fortælle, at Android Auto skulle være lidt mere ustabil ift. Apple Carplay. Det ved jeg selvfølgelig ikke om det er sandt, fordi Android Auto er nogenlunde stabil når først det kører.

I forhold til maps, så er der vist ingen tvivl om at Google Maps er bedre end Apple Maps. Heldigvis skulle Google Maps også eksistere på Apple Carplay, så jeg kommer umiddelbart til at bruge det i stedet for. Men jeg er spændt på om det kører lige så stabilt, som det kører på Android Auto.

Såvidt jeg kan se, uden at have prøvet Apple Carplay i stor stil, er de to produkter meget ligeværdige. Jeg håber derfor at kunne få den samme oplevelse når jeg kører bil med Apple Carplay, som jeg har haft med Android Auto. Men det ville nu være fint, hvis Apple Carplay også tillader at nogen skriver på infotainmentsystemet imens man kører.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x