Anmeldelse af Chromecast

I denne artikel vil jeg anmelde en af de bedste gadgets enhver kan eje, hvis man gerne vil skabe hurtig forbindelse mellem enheder og sit TV – nemlig Google Chromecast.
Det er efterhånden et stykke tid siden Google lancerede deres nye Chromecast, men det har vist sig at blive en meget populær enhed. Det er en enhed der næsten ingenting koster. Ofte kan den fås til under 300 kroner. For de få penge får man til gengæld en enhed, der gør at du let kan streame indhold fra din smartphone til dit TV – uden at dit TV er et smart TV.
Chromecast’en er en lille enhed der nærmest ligner et USB stick. Du plugger den så bare i en HDMI port bag på TV’et og starter den. Så guides du igennem installationen.
Chromecast
Chromecast forbinder så til dit trådløse WiFi derhjemme. Og herefter kan alle andre enheder der også er forbundet til WiFI’et styre denne chromecast. Det kan f.eks. være din mobiltelefon eller din bærbare, der også er på internettet.
Når man streamer indhold over på en chromecast, er det ikke sådan at indholdet bare kører på enheden og spejles over på Chromecast. Chromecast skaber selv en selvstændig forbindelse hen til samme sted, og kører så selvstændigt på chromecasten. Dette gør at når du f.eks. har castet noget fra din mobiltelefon og over på chromecast, kan du herefter sagtens anvende mobiltelefonen til andre ting.

Google Chrome

Når en enhed er på samme netværk som chromecast, registrerer den at der findes en chromecast. Herefter tilføjes der en lille chromecast knap til din Google Chrome browser. Denne knap kan bruges til at caste en hel fane over på dit TV, så du f.eks. kan vise dine besøgende hvad der sker på Facebook eller lign.
Chromecast2

Youtube

En chromecast-knap tilføjes også til andre programmer. F.eks. tilføjes der en knap til et youtube vindue, hvorefter du kan caste en youtube video direkte til dit TV. Så kan du på den måde nemt sætte noget musik på dit TV.

Streaming tjenester

Har du Netflix eller Viaplay, kommer der også en chromecast knap på disse afspillere. Dette gør at du kan caste en film direkte hen på TV’et. Knapperne kommer både på afspillerne på din bærbare pc, men også på apps på din mobiltelefon. Indtil videre understøtter bl.a. følgende streaming tjenester chromecast:

  • Netflix
  • Viaplay
  • DR
  • TV2 play
  • Youplay
  • HBO Nordic

Kender du til flere streaming tjenester der understøtter chromecast er du velkommen til at skrive en kommentar.
Jeg kan varmt anbefale dig at købe en chromecast. Den koster stort set ingenting og den giver dig bare SÅ MEGET. Du kan f.eks. købe den her.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x