Anmeldelse af SafeHome Alarmsystem

Leder du efter et billigt alarmsystem, så er SafeHome en god mulighed. Her får du en anmeldelse af deres alarmsystem.
SafeHome er et alarmsystem som du kan købe i bl.a. Harald Nyborg, og som er til en pris hvor enhver kan være med. Basispakken er den du skal købe for at komme igang med et alarmsystem, og du kan så tilkøbe alle mulige andre ting. Nogle mere stabile end andre.
I basispakken får du en rumføler og en dør/vinduekontakt. Det er næppe nok til et hjem, men gør ligesom at du er igang. Herudover får du en fjernbetjening hvor du kan styre alarmen fra og et alarmskilt du kan sætte ude på døren. Du får ikke noget abonnement til et alarmselskab, så hvis du leder efter den type alarmsystemer er dette ikke det du skal vælge.
Rumføleren gør at alarmen aktiveres ved bevægelse i et rum. Denne kan selvfølgelig kun anvendes indvendigt, og der er ikke noget særlig program der tager hensyn til dig der har kæledyr i hjemmet.
Dør/vinduekontakten kan du sætte på en dør eller et vindue, og alarmen aktiveres så når nogen prøver at åbne døren eller vinduet. Det virker selvfølgelig ikke hvis nogen bare smadrer vinduet.
På fjernbetjeningen kan du nemt slå alarmen til og fra. Herudover har du også mulighed for at aktivere overfaldsalarm, så alarmen går af hvis du ser noget.
Det er et fint basisalarmsystem for dig der skal igang, og var faktisk det første alarmsystem jeg stiftede bekendtskab med. Der er også mange muligheder for at udvide, men jeg oplevede problemer med at opsætte nogle ting, såsom en device der ringede op, når alarmen går af. Jeg tror nok at jeg ville vælge et smartere alarmsystem i dag, som for eksempel hvor det er koblet til en app på telefonen i stedet for.
De tekniske detaljer:

Produktnavn Alarm kit WS500S V2 Trådløs
Producent SafeHome
Med i pakken Rumføler, Dør/vinduekontakt, Fjernbetjening, Alarmskilt
Sirene 120 dB
Rækkevidde 100 meter
Strømforsyning 220 V og evt. backup batteri
Set til pris 599 kroner

Vores vurdering:

  • SafeHome alarmsystemer er en af de billigste i klassen.
  • Kvaliteten er som forventet til prisen, men kunne godt være bedre.
  • Oftest virker alarmsystemet med det samme, men det er svært at få support
  • Basissystemet er fint, men teknikken driller ved de mere avancerede løsninger
  • Et udemærket valg af alarmsystem, hvis du bare skal have noget billigt.
Pris ★★★★☆
Kvalitet ★★☆☆☆
Brugervenlighed ★★★☆☆
Ydelse ★★★☆☆
Samlet karakter ★★★
0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x