Anmeldelse af Gigahost webhotel

Her får du en anmeldelse af Gigahost, der tilbyder webhoteller med ubegrænsede domæner, e-mails og subdomæner.
Det særlige ved Gigahost, er at her betaler du KUN for pladsen. Ellers må du faktisk helt selv om hvad du bruger pladsen til. Det betyder du kan tilknytte alle de domæner, e-mailadresser og MySQL databaser du vil. Det hele tæller bare med i dit forbrug af pladsen.
Hos Gigahost får du 35 GB plads for 29 kr. pr. måned. Du kan sagtens købe webhotellet uden at tilknytte domæner med det samme.
De store friheder har selvfølgelig en pris. Når man bare kan tilføje alle de domæner man vil, er der jo mange der gør det. Det betyder, at servernes ressourcer hurtigt bliver forbrugt til de mange konti. Det kan også betyde en lavere oppetid eller langsommere hjemmesider. Jeg vil dog sige, at jeg har ikke oplevet at Gigahost ikke har kunnet levere – hverken mht. hastighed eller oppetid.
Mange har ofte et Gigahost webhotel til test eller til deres mange små sites – og så køber de f.eks. Unoeuro webhotel til deres lidt større sites, som stiller større krav til oppetid og hastighed. Man kan også vælge f.eks. at have sin hjemmeside hos Unoeuro, men så pege DNS for e-mailkonti overpå Gigahost.
Deres administrationspanel er ikke cPanel, men det er brugervenligt og du kan nemt tilknytte nye domæner, e-mailkonto og databaser. De har ikke nogen online filredigeringssystem, så det hele foregår med FTP.
De har heller ikke nogen 1-clickinstallering, så du skal selv med FTP overføre f.eks. WordPress og så installere det fra bunden. Det er dog noget man lærer hurtigt.
Fordele ved Gigahost

  • Billigt
  • Mange friheder
  • Ubegrænset trafik
  • Ubegrænsede domæner
  • Ubegrænset MySQL databaser
  • Ubegrænset e-mailkonti
  • Ubegrænsede subdomæner

Ulemper ved Gigahost

  • I princippet større risiko for nedetid og langsommere sites

Til slut vil jeg gerne knytte en kommentar til det “rygte” der er omkring, at Gigahost har større nedetid og langsommere sites. Som sagt er det ikke noget jeg har oplevet i større grad hos Gigahost, end hos andre sites. Ofte piskes erfaringer med nedetid op i medierne, så de lyder større end de er. Men vi taler om måske at hjemmesiden er nede 1 time pr. måned – og det er altså ikke noget der har betydning for de fleste mindre sites. Men har du et større site, hvor trafik og oppetid betyder ALT, er det ikke sikkert at det er Gigahost du skal vælge.
Du kan købe dit webhotel hos Gigahost her.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x