Apex Legends – Det nye alternativ til Fortnite

På få dage fik det nye spil fra Electronic Arts (EA) mere end 10 millioner spillere, og der er cirka 1 million spillere aktiv ad gangen.

Fortnite er blevet den helt store dille for tiden, men nu er der kommet et nyt Battle Royale spil, der måske vil give Fortnite lidt konkurrence. Spillet blev pludselig lanceret af Electronic Arts, og siden har millioner af spillere kastet sig over spillet. Ligesom Fortnite er det gratis at spille, og du spiller multiplayer sammen med mange andre spillere rundt omkring i verden.

Du kan spille Apex Legends på PS4, Xbox One og PC. For at spille det på Xbox One kræver det at du har et Xbox Live Gold abonnement, mens du slipper for at skulle have et Playstation Plus abonnement for at få adgang til spillet. Du kan desværre ikke spille sammen med spillere, der anvender en anden platform end dig endnu, men den egenskab skulle være under udvikling.

Når du spiller Apex Legends, så er du tvunget til at spille i hold af 3 personer. Du kan altså ikke spille alene, og hvis du går alene ind i spillet, bliver du kombineret med to andre spillere.

Som sagt er Apex Legends gratis at spille, ligesom Fortnite. Og ligesom Fortnite, så finansieres spillet ved at du kan tilkøbe forskellige kosmetiske ting til dine figurer. Men du kan altså helt gratis komme igang med at spille spillet.

Så hvis du allerede nu spiller Fortnite, så prøv at tjekke Apex Legends ud. Det bliver så spændende at følge udviklingen over de næste uger, og om det bliver ved med at være så populært. Du downloader spillet helt gratis herfra.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

1 Comment
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Oskar siger:

Kan ps4 og ps spiller sammen

1
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x