Apple vil anvende egenudviklede processorer i Mac
Lige nu går der rygter om at Apple fra 2020 vil erstatte Intels processorer i Mac med deres egne udviklede processorer.
Apple planlægger fra 2020 at erstatte Intels processorer i deres Mac, med Apple’s helt egenudviklede processorer. Det skriver Bloomberg i en artikel, som har fået indsigt i planerne fra Apple.
Projektet kalder Apple for Kalamata og selvom projektet stadig er i sin tidlige udvikling, så er det en del af en strategi om at alle Apple enheder som Mac, iPhone og iPad skal virke sammen og på samme måde.
Det bliver et hårdt slag for Intel, som får 5% af deres årlige omsætning fra Apple. Efter nyheden blev lanceret faldt aktierne for Intel med 9,2% på én dag, hvilket er det største fald i mere end to år.
En fordel for Apple i forhold til at anvende deres egne processorer er, at de så kan lancere deres Apple produkter når de vil, og ikke er afhængig af hvornår Intel selv lancerer nye versioner af deres processorer. Samtidig vil deres software yderligere kunne blive integreret med hardwaren, hvilket vil få en Mac til at fungere endnu bedre end i dag, og batteriet vil blive bedre udnyttet.
Det vil også gøre det muligt for Apple at integrere iOS med MacOS. En strategi flere operativsystemer arbejder med, herunder Windows. Apple planlægger også senere på året at lancere en ny softwareplatform kaldet Marzipan, der vil gøre det muligt at køre iPad og iPhone apps på en Mac.
Hverken Apple eller Intel vil kommentere nyheden.