Basal statistik med R
I denne artikel vil jeg gerne gennemgå nogle af de mest grundlæggende statistikberegninger du kan lave i R.
R er nok det programmeringssprog der er mest anvendelig til statistik. Det du ikke kan i Excel, det kan du som regel i R. I denne artikel vil jeg dog fokusere på nogle af de mest basale ting, som kan være anvendeligt i R.
Middelværdien
Middelværdien kan beregnes med funktionen mean. Som argument kan du angive en vektor. Hvis du har en vektor a, vil du derved kunne beregne middelværdien af den:
a<-c(1,2,3,4,5,6) mean(a)
Dette ville give resultatet 3,5. Nedenstående eksempel er en talrække fra 1-6 og vi beregner derved middelværdien, der også vil være 3,5.
mean(1:6)
Summen
Du kan også beregne summen af en talrække med funktionen sum:
a<-c(1,2,3,4,5,6) sum(a)
Find en tilfældig værdi i en talrække
Du kan også i R finde en tilfældig værdi i en talrække, med funktionen sample. Sample har to argumenter: en vektor med talværdier og et tal der angiver hvor mange tal du vil have trukket.
a<-c(1,2,3,4,5,6) sample(a, 1)
Ovenstående vil altså trække 1 tilfældigt tal mellem 1 og 6.
Se i øvrigt også min begynderartikel til R, for at få en introduktion til R.