Bedste webhotel 2023 – Find dit webhotel her

Her kan du få et overblik over nogle af de bedste webhoteller der findes lige nu, hvis du står og skal finde et sted du kan have din webside.

Jeg har afprøvet forskellige webhoteller siden 2008, og har flere gange flyttet mine websider fra et webhotel til et andet. Markedet ændrer sig konstant og det samme gør priserne, hvilket gør at det kan være en god ide at tjekke markedet for at se om der er kommet et bedre tilbud.

De seneste år har budt på mange opkøb i webhotel branchen. Konkurrencen er blevet lidt mindre og priserne højere. Der er kun kommet få nye spillere med, men ikke nogen der i større grad har udfordret webhotelmarkedet. Samlet set er det derfor blevet dyrere for dig at hoste din webside, faktisk næsten dobbelt så dyrt end for bare nogle år siden. Men lad os se på de forskellige muligheder du kan vælge her.

Simply.com

Simply.com er altid et af de første jeg fortæller om, fordi det er et webhotel jeg har brugt i mange år. Mine behov har ændret sig siden, så jeg er flyttet fra dem, men mens jeg brugte dem var de altid meget stabile og ting virkede. Det er dem der tidligere hed UnoEuro, fordi deres mindste webhoteller kun kostede 1 euro excl. moms hver måned, svarende til ca. 110 danske kroner hvert år. For det fik du et webhotel med e-mail og du kunne tilknytte alle de domæner du ville og bruge det samme webhotel, dog så fx. uden e-mail og hvor du skulle bruge den samme MySQL database (hvilket jeg generelt ikke vil anbefale med mindre du virkelig har få hjemmesider).

Sidenhen har UnoEuro skiftet navn til Simply.com. Jeg kunne faktisk bedre lide det gamle navn, men måske det er for at have en mere international vinkel. Deres billigste webhotel hedder nu Basic suite, og det koster 56,25 kroner pr. måned eller 675 kroner for et år. Det er en helt vild prisstigning ift. det de tilbød tidligere, og det betyder faktisk også at jeg nok ikke ville have valgt Simply.com i dag, hvis jeg skulle have et webhotel til kun en hjemmeside.

For de 675 kroner pr. år får du bl.a.:

  • 10 GB plads
  • 512 MB RAM
  • 1 domæne hvor du kan bruge e-mail, ellers ubegrænsede domæner kan tilknyttes
  • 2 MySQL databaser
  • Daglig backup
  • Sinply.coms eget panel

Jeg må sige jeg er skuffet over den høje pris Simply.com tager for et produkt, der er så simpelt som dette. Hvis du kun skal bruge et webhotel til en webside, er det nok lidt for dyrt. Og hvis du skal bruge et webhotel til flere websider, har du nok brug for et bedre produkt.

Azehosting

Azehosting har jeg virkelig også været glade for, dem har jeg brugt som webhotel i over fem år. De har virkelig også været billige, og det gode ved deres produkt har dels været at de understøtter cPanel og den enorme frihed man har haft med sit webhotel. Du betalte bare for pladsen og så bestemte du selv hvad du skulle bruge den til. Jeg elsker også virkelig cPanel, det er et let og effektivt panel der bare virker og hvor du kan justere på alt hvad du har lyst til.

Azehosting er fortsat meget billige, men det koster mere når du skal bruge flere domæner, ift. tidligere. Det koster nu 108 kroner for et års webhotel, hvis du kun skal bruge et domæne og kun 1 GB plads. Du kan så tilkøbe flere GB og flere domæner. 1 GB plads er nok i underkanten af hvad de fleste har brug for, men selvom du skal købe mere plads og flere domæner, så er det stadig markant billigere end Simply.com.

Du får bl.a.:

  • 1 GB plads (kan let tilkøbe mere)
  • 1 GB RAM
  • 1 domæne (kan let tilkøbe mere)
  • Ubegrænset MySQL databaser
  • fin backup
  • cPanel

Jeg vil helt klart anbefale Azehosting som et af de første du kigger på, hvis du bare mangler et webhotel til en enkelt webside. Og skal du bruge et webhotel til flere domæner, så vil Azehosting formentlig stadig være det bedste bud.

cHosting

cHosting minder på mange måder om Azehosting, og jeg var kun hos dem kortvarigt, men endte med at flytte til Azehosting fordi de var lidt billigere. De har cPanel og kører rigtig stabilt, og ligesom Azehosting er deres kundeservice i top. Deres priser har ikke ændret sig de seneste år, så du får også her virkelig et godt webhotel for pengene.

Her koster det 22 kroner pr. måned for et webhotel eller 264 kroner for et år. Det er selvfølgelig lidt mere end Azehosting, men til gengæld har du fra starten af allerede adgang til to domæner og du får mere plads. 5 GB er nok i virkeligheden minimum for de fleste, selvom de kun skal bruge et webhotel til en enkel webside.

  • 5 GB plads
  • 1 GB RAM
  • 2 domæner
  • cPanel

Nordicway

Nordicway er et lidt nyere firma, og jeg har faktisk ikke selv prøvet det. Men det er nok et bud på et af de nyere firmaer, som man faktisk kan stole på er et godt produkt.

Prisen er her 29 kroner pr. måned eller 348 kroner for et år. Men for dem for du også et godt produkt, fordi det minder faktisk netop om det produkt jeg i sin tid valgte Azehosting for. Betal for pladsen, og gør med den hvad du vil. Du får hele 10 GB plads – det er rimeligt for i hvert fald én webside men også flere. Godt med RAM, og du kan så tilknytte så mange domæner du vil. Det har cPanel ligesom Azehosting og cHosting, så det virker supergodt.

Du får i deres billigste webhotel bl.a.:

  • 10 GB plads
  • 4 GB RAM
  • Ubegrænsede domæner
  • cPanel

Nordicway er helt klart også et webhotel jeg vil anbefale til flere, hvis de leder efter et webhotel med stor frihed.

Gigahost

Gigahost brugte jeg faktisk også i en årrække, mest til de websider som ikke krævede den højeste stabilitet. Du skal dog ikke være bange for at de er ustabile, de kørte udemærket. Deres panel er ikke cPanel, men det kan hvad det skal. Du betaler 29 kroner pr. måned, og for dem kan du også bruge pladsen til hvad du vil. Du får bl.a.

  • 43 GB plads
  • 512 MB RAM
  • Ubegrænsede domæner
  • Deres eget panel

Gigahost er fine, men jeg tror jeg ville vælge Nordicway i stedet for, medmindre jeg virkelig havde brug for pladsen, hvis jeg skal hoste mange domæner.

Det her var fem gode webhoteller som jeg kender til, og er nok det bedste valg for de fleste der leder efter et billigt godt webhotel i 2023. Men hvilket webhotel har jeg så selv? Jeg bruger stadig Azehosting, men ikke så meget som tidligere. Det skyldes at jeg er begyndt at bruge et VPS i stedet for et almindelig webhotel. Det kræver lidt mere erfaring, men til gengæld har jeg fuld kontrol over det hele. De fleste bør dog nok vælge et almindelig webhotel, og her kan jeg anbefale alle dem jeg har nævnt i denne artikel.

Har du et bud på flere gode webhoteller nu vi snart går ind i 2023? Skriv gerne din egen anbefaling i en kommentar nederst.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

1 Comment
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments

Halløj – Hvis man har lyst til at dykke lidt dybere ned – Så har jeg også skrevet om lidt flere danske webhoteller.

https://tekregister.eu/2023/01/22/oversigten-find-det-billigste-webhotel-i-danmark-paa-under-30-sekunder/

1
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x