Besøg Eiffeltårnet i Paris – Det koster det

Hvis du skal til Paris er det næsten et must også at besøg Eiffeltårnet. Du har mulighed for at komme op i Eiffeltårnet, men det koster noget.

Nummer 1 symbol på Paris og Frankrig er nok Eiffeltårnet. Det blev bygget af Gustave Eiffel tilbage i 1889. I dag er det et af Frankrigs vigtigste monumenter, og mere end 7 millioner turister tager hvert år op i Eiffeltårnet. Det er 330 meter højt og der er 1665 trappetrin op til toppen. Det består af 7.000 tons stål og tog 300 stålarbejdere at bygge over to år. Hvert syvende år bliver det malet med 60 tons maling.

Da Eiffeltårnet blev byggen, var det egentlig kun meningen det skulle stå i 20 år og så skulle det rives ned igen. Men den beslutning blev udskudt da radioteknologien kom frem, da tårnet her havde en vigtig funktion. I dag er det et vigtigt monument for Frankrig.

Hvis du har tænkt dig at komme op i Eiffeltårnet, er det en god ide at bestille bilet i forvejen. Det kan man bl.a. på denne hjemmeside. Du kan også bare købe dem på stedet.

Du har mulighed for at vælge om du kun vil til 1. eller 2. etage eller om du vil helt op i toppen af Eiffeltårnet. På de første to etager kan du både tage trapperne og elevatoren. Den 1. etage er i 58 meters højde, den 2. etage er i 116 meters højde og den øverste platform er i 279 meters højde.

En billet til Eiffeltårnet hvor du skal helt op i toppen koster det 26,8 euro for en voksen, svarende til 199 kroner. Det er billigere for børn end for voksne. Du kan betale både med VISA og Mastercard. De nuværende priser er følgende:

  • Elevator til 2. sal: 17,1€ / 127 kr.
  • Elevator til toppen: 26,8€ / 199 kr.
  • Trapper til 2. sal: 10,7€ / 80 kr.
  • Trapper til 2. sal + elevator til toppen: 20,4€ / 152 kr.

Det dyreste er at bestille elevator til toppen, som giver adgang til først at tage elevatoren op til 2. sal og bagefter en anden elevator op til toppen. Ellers kan du vælge kun at tage trapperne op til 2. sal eller kun elevatoren op til 2. sal. Og endelig kan du vælge at tage trapperne til 2. sal og så elevatoren til toppen. Den sidste billet kan kun købes på stedet.

Åbningstiderne for Eiffeltårnet er fra kl. 9.30-22.45 i sommerperioden og kl. 9-23.45 resten af året.

Det kan være en oplevelse i sig selv at se Eiffeltårnet fra bunden. Her kan du bemærke den lange kø til alle dem der skal op i Eiffeltårnet. Kigger du rundt vil du også se en statue af konstrukturen Gustave Eiffel. Der er også nogle projektører der lyser tårnet op hver dag fra solnedgang til kl. 02 om sommeren og 01 om vinteren. Det er 335 spotlamper og to kraftige projektører der lyser tårnet op.

Både på 1. og 2. sal er der souvenierbutikker, hvor du fx. kan købe små modeller af Eiffeltårne. Der er også nogle cafeer hvor du kan købe noget at drikke og spise. På 1. sal er der god plads og du kan gå rundt og læse om Eiffeltårnet. På 2. sal er der god udsigt over byen, hvor du kan tage gode billeder. Her går der også en elevator op til toppen. På toppen er der nogle kikkerte hvor du kan kigge ud over byen.

Husk at det kan tage lang tid at besøge Eiffeltårnet, ikke mindst fordi du skal stå lang tid i kø. Det er ikke unormalt at et besøg tager 3 timer.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x