Billigste El-selskab 2020 – Spar 1.500 kr. pr. år

Du kan frit skifte el-selskab, og der kan være penge at spare. Jeg har lavet et pristjek og her kan du se resultatet og hvad jeg forventer at spare.

Jeg gennemfører hvert år et pristjek af forskellige områder, for at se om jeg har den billigste og bedste udbyder af ting som el, gas, bredbånd osv. Det første pristjek jeg har lavet i år, er hvilket el-selskab der var det billigste, og det har faktisk ført til at jeg har skiftet el-selskab.

Erfaringer med SEAS-NVE

De seneste år har jeg har SEAS-NVE som el-selskab. De kunne levere en fast pris på 43,50 øre/kWh, som gælder i tre år. Den periode udløber i begyndelsen af næste år, så jeg vidste også godt at jeg skulle kigge mig efter et nyt el-selskab.

Jeg bruger ca. 4.000 kWh pr. år i min husstand, hvilket svarer til 1.740 kr. hos SEAS-NVE. Men med el-forbrug, transport, PSO-tarif og el-afgift til staten blev prisen pr. kWh 2,08 kr./kWh hos SEAS-NVE og dette giver 8.320 kr. pr. år. Hertil kommer 45 kr. el-abonnement pr. kvartal, 131,25 kr. i netabonnement pr. kvartal og 29 kr. pr. kvartal i fakturagebyr. Samlet set betaler jeg altså ca. 9.141 kr. pr. år.

Jeg må sige der er også andre grunde end priserne til at jeg gerne vil finde et andet selskab end SEAS-NVE. Jeg har blandt andet haft problemer med at der blev sendt en regning både fra driftsselskabet og SEAS-NVE, hvilket jo ikke er meningen, fordi SEAS-NVE skal jo netop slå regningerne sammen. Så har jeg haft problemer med en del tidsforbrug til kontakt til både SEAS-NVE og driftsselskabet, som SEAS-NVE egentlig havde ansvaret for. Endelig har jeg ikke kunnet få for meget betalt acontobeløb udbetalt uden at skulle eksplicit kontakte SEAS-NVE.

Hvem er billigst?

Jeg har nu også været rundt ved forskellige udbydere, for at finde ud af hvem der var billigst. Jeg søgte priserne for el i en fastprisaftale, og her er de billigste priser listet op:

  • Vindstød gennem El-forbundet (6 mdr) 15 øre/kWh
  • Vindstød (4 mdr) 28,75 øre/kWh
  • Ørsted (36 mdr) 39,06 øre/kWh
  • EnergiFyn (24 mdr) 40,33 øre/kWh
  • OK (6 mdr) 41,37 øre/kWh
  • Min nuværende pris (SEAS-NVE) 43,50 øre/kWh
  • SE (6 mdr) 45,13 øre/kWh
  • EWII (12 mdr) 46,33 øre/kWh
  • SEAS-NVE (48 mdr) 48,90 øre/kWh
  • SEF (12 mdr) 53,45 øre/kWh
  • NRGI (3 mdr) 56,16 øre/kWh

Der er altså en forskel på 38,45 øre/kWh mellem den billigste og dyreste leverandør. Med mit forbrug på 4.000 kWh pr. år er det en besparelse på 1.538 kr. pr. år.

Den billigste pris jeg fik her var klart fra Vindstød gennem El-forbundet, som jeg nu er blevet medlemmer af. Her får jeg en pris på 15 øre/kWh og den har jeg takket ja til.

Hvem er Vindstød?

Vindstød er et dansk el-selskab der markedsfører sig med at sælge el der kommer 100% fra vindmøller. Det er jeg ikke helt sikker på man bare kan sige, men det betyder at den el-deklaration de har, som er den deklaration der viser el-mixet i en el-leverandør, viser at de er CO2 neutrale.

At de så samtidig er de billigste i dette pristjek er jo bare en fordel. Ellers kender jeg ikke så meget til selskabet. På trustpilot har de en karakter på 3,8 ud af 5 stjerner. Her har SEAS-NVE faktisk lidt mere, 4,3 stjerner ud af 5 stjerner.

Tilbuddet fra Vindstød gennem e-forbundet er en fastprisaftale i et halvt år. Herefter går jeg over på deres SpotVind produkt, der er en variabel pris. Det betyder at jeg formentlig skal pristjekke igen om et halvt år igen.

Udover den billigere el-pris hos Vindstød, så har de også en pris på 0 kr. i abonnement. Hos SEAS-NVE skulle jeg her betale 45 kr. pr. kvartal, og også 29 kr. pr. kvartal for et fakturagebyr. Samlet set forventer jeg at spare ca. 1.436 kr. pr. år, baseret på et årligt forbrug på 4.000 kWh.

Kender du til andre el-leverandører, er du velkommen til at tilføje dem i en kommentar nedenunder.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x