Billigste Webhotel 2020

Hvis du har en hjemmeside, kan det godt betale sig at pristjekke om du har det billigste webhotel. Her pristjekker jeg mit webhotel.

Jeg har arbejdet med blogging og hjemmesider siden 2008, og har derfor en bred erfaring med mange forskellige webhotelfirmaer. Jeg har derfor også skrevet en del artikler om webhoteller, som du allesammen kan læse på denne hjemmeside.

Mit webhotel i dag

Ind imellem skifter jeg webhoteludbyder, når jeg får et bedre tilbud eller når mine behov ændrer sig. I 2019 havde jeg tre webhoteludbydere – Unoeuro, Azehosting og Gigahost. Det har jeg ikke længere – i dag har jeg kun Azehosting.

Dette skyldes at mine behov har ændret sig. I 2019 havde jeg omkring 50 domæner, fordi mine hjemmesider var en del af min indkomst mens jeg studerede. Det gør jeg ikke længere, og derfor har jeg heller ikke så meget brug for at tjene penge på hjemmesider. Derfor blogger jeg mere for sjov og om de ting der falder mig ind i hverdagen.

Det har fået mig til at skære kraftigt ned på antallet af hjemmesider, der så er endt på omkring 8 hjemmesider. Det gør også at jeg ikke skal have så mange forskellige webhoteludbydere, og derfor måtte jeg lukke nogle. Her valgte jeg at lukke Gigahost og Unoeuro, fordi i forhold til at jeg havde 8 hjemmesider, hvor jeg havde brug for e-mails til dem alle, opfyldte Azehosting størst mine behov.

Erfaring med Azehosting

Jeg fik et Azehosting webhotel første gang i 2017. Jeg har kun godt at sige om dem. De er stabile og har meget lav nedetid. De har venlig og hurtig kundeservice. De tilbyder et godt produkt til en billig pris.

En af grundende til at jeg valgte Azehosting var, at de tilbyder en fast pris for webhotellet, og så kan du oprette stort set alle de domæner du vil. Og til disse domæner kan du oprette alle de e-mailadresser, MySQL databaser, FTP forbindelser osv. til. Og så havde Azehosting cPanel, som er det panel jeg bedst kan lide.

Fordi det er bygget op sådan, er det perfekt til mig der har 8 hjemmesider. Jeg skal nu ikke købe ét webhotel pr. domæne, hvis jeg ønsker e-mailadresser til dem alle. Det ville være tilfældet ved Unoeuro.

Erfaring med Unoeuro

Unoeuro har jeg brugt siden 2011, men jeg lukkede mit Unoeuro Webhotel i 2019. Ikke fordi jeg var utilfreds med dem – slet ikke. Men netop fordi deres prismodel gør at det ikke kan betale sig for mig med 8 hjemmesider. Men havde jeg kun én hjemmeside, ville jeg nok vælge Unoeuro som webhotel.

De er også stabile, har god kundeservice og en god pris. De har ikke cPanel, men deres panel er meget nemt og intuitivt.

Erfaring med Gigahost

Gigahost havde jeg som det webhotel hvor jeg kunne have mange domæner på og oprette alle de e-mailadresser jeg havde lyst til. Altså lidt tilsvarende Azehosting. De har deres eget panel, ikke cPanel. En ulempe er at her skal alle filerne overføres med et FTP program.

Jeg er ikke så tilfreds med Gigahost. De var meget ustabile og derfor var hjemmesiderne ofte nede. Og så tilbyder de ikke gratis HTTPS (i hvert fald ikke på det tidspunkt), som det fx. er tilfældet ved Unoeuro og Azehosting.

Hvem er billigst?

Jeg vil gerne understrege at prisen er ikke alt, når det kommer til webhoteller. Sørg for at tjekke om det er stabilt, om det har god kundeservice og om det opfylder de krav du har til dit webhotel.

Men her har jeg pristjekket nogle af de webhoteller som jeg har kendskab til. Prisen der angives er for det billigste webhotel.

  • Unoeuro 18,68 kr./md.
  • Webhosting.dk 19 kr./md.
  • One.com 19 kr./md.
  • cHosting 22 kr./md.
  • nordicway 29 kr./md. (aktuelt tilbud til 9,50 kr./md. det første år)
  • Gigahost 29 kr./md.
  • Azehosting 39 kr./md.

Selvom Azehosting her fremgår som de dyreste, så skal du tænke på at du her netop har mulighed for at tilknytte mange domæner, med hver deres e-mailadresse og HTTPS.

Kender du andre webhoteludbydere, må du meget gerne tilføje dem i en kommentar nedenunder.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

5 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Stegemüller siger:

Jeg kan godt lide dine pristjeks, men her tænker jeg, at du mangler en parameter, nemlig hvor meget plads, der er til prisen.

Det har du faktisk ret i. Det får jeg med i en senere artikel, hvor jeg samler webhoteller. Meningen med denne sammenligning, var at tage udgangspunkt i det behov jeg har med de hjemmesider jeg har pt. Og her er der ingen af disse udbydere, hvor pladsen kommer til at være flaskehalsen.

Stegemüller siger:

Du kunne også inddrage det helt nye ‘Nordicway‘?

Tak, dem får jeg også kigget på

Jeg har nu kigget nærmere på nordicway, og skrevet lidt om dem her. Det ser jo meget interessant ud, og de bliver spændende at følge fremover.

5
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x