Breve fra Opus Law og Njor Law var ikke dårlig advokatskik

I de seneste år har advokatfirmaerne Opus Law og Njor Law udsendt tusindvis af trusselsbreve, hvor de kræver penge for piratkopiering af film. Nu frikendes de af advokatnævnet og forbrugerombudsmanden.
Tusindvis af danskere fik et brev ind med posten, hvor advokatfirmaerne hævdede at de havde piratkopieret film via de såkaldte torrent netværk, herunder Popcorn time. De havde med rettens hjælp fået navne og adresser på ejere af de routere der havde haft de IP adresser som havde begået forbrydelsen. I brevet blev danskerne tilbudt et forlig hvor de ved at betale nogle tusinde kroner kunne undgå at komme i retten.
Sagen blev meget debatteret i medierne, specielt fordi den truende retorik var en ny taktik, hvor flere danskere følte at de blev truet til at betale – også selvom de ikke mente at have gjort forbrydelsen. Dette kan naturligvis være problematisk, og derfor klagede flere til forbrugerombudsmanden og advokatnævnet.
Nu har både forbrugerombudsmanden og advokatnævnet lukket sagerne, fordi de ikke mener at god advokatskik er overtrådt i denne sag.

Hvor meget koster det at piratkopiere en film?

Der har også været spekulationer om hvorvidt en retsag overhovedet ville føre til en særlig stor bøde. Buddene gik i medierne på alt mellem 200 og 2000 kroner – altså mindre end det forligsbeløb som advokatfirmaerne tilbød. Kun en retsag ville kunne afgøre hvad der var muligt.
Den retsag har nu netop også været afholdt og her blev en mand idømt en bøde på 5000 kroner plus sagens omkostninger på 1.560 kroner. Denne retsag handlede udelukkende om bødestørrelsen, fordi manden havde indrømmet at han havde kopieret ulovligt på forhånd. Han mente bare ikke han skulle betale mere end svarende til en DVD-film eller en biografbillet, men det var retten altså uenig i.

Har man ansvar for sine IP adresser?

Ud over bødestørrelsen er der stadig spekulationer om hvorvidt man som ejer af en router der har haft en IP adresse på forbrydelsestidspunktet også har ansvaret for forbrydelsen. Enhver i familien eller måske ens naboer og venner kan jo bruge IP adressen og det behøver derfor ikke nødvendigvis være ejeren der har downloadet filmen ulovligt.
Herudover findes der jo stadigvæk trådløse netværk der ikke er krypteret, og således vil mange andre kunne anvende netværket.
Spørgsmålet er derfor om man kan gøres til ansvar for forbrydelsen, udelukkende ved at det er bevist at IP adressen har gjort forbrydelsen. Dette er der hidtil ingen retsager der har vist og det bliver spændende om der i fremtiden kommer retsager der kan afgøre dette.