Brugerdefineret Google+ adresse
For en måneds tid siden annoncerede Google at de nu ville tilbyde brugerdefinerede adresser til ens Google+ profil. Det betyder at man i stedet for at have denne Google+ adresse:
https://plus.google.com/101153973823113756457
Kan få en adresse lignende:
https://plus.google.com/+AndreasPeterHøgfeldtAndersen
Som jo ser lidt bedre ud og er nemmere at huske.
Hvordan får jeg min egen Google+ adresse?
Du bestemmer desværre ikke selv hvornår du får din egen Google+ adresse. Google sender dig en mail til din GMail adresse og giver dig besked via Google+ når de kan tilbyde dig en Google+ adresse.
Du kan faktisk heller ikke selv frit bestemme hvordan din adresse skal se ud. Google kommer med nogle forslag som du kan vælge imellem.
Så har du endnu ikke fået besked fra Google endnu, må du væbne dig med tålmodighed.
Koster det penge?
Nej, ikke på nuværende tidspunkt. Men muligvis kommer det til det engang i fremtiden. Dette har Google skrevet. Men Google giver naturligvis besked inden dette sker og giver en mulighed for at fjerne sin brugerdefinerede adresse igen.
Alternativ løsning
Herudover findes der også en række hjemmesider, som tilbyder at give dig en adresse der er let at huske og som dirigerer dig videre til din Google+ adresse.
Det kan f.eks. være gplus.to, som giver dig en adresse som:
gplus.to/aphandersen
Lav dit eget subdomæne
Hvis du har en privat blog, kan du naturligvis også lave dit eget subdomæne og pege dette hen på din Google+ side. Først opretter du et subdomæne, f.eks.:
http://plus.apha.dk/
Så laver du en PHP-fil der hedder index.php og indsætter følgende kode:
<?php
header( 'Location: https://plus.google.com/101153973823113756457') ;
?>
Denne fil uploader du så til subdomænets mappe og så har du din egen brugerdefinerede adresse.