BSD vs GPL Licensen – Hvilken er bedst?

BSD og GPL licenser er to forskellige licenstyper, der minder meget om hinanden, men der er nogle afgørende forskelle.

Linuxin er et af Danmarks bedst Linux fora, hvor du kan få hjælp til de udfordringer du må have med Linux. Jeg har brugt dette forum i mange år efterhånden, og følger også en del med i de interessante debatter.

For nylig var der en interessant debat om forskellige licenstyper på Linuxin. Det drejede sig om de to licenstyper BSD og GPL og debatten gik på hvilken type der var bedst.

Hvad er GPL?

GPL står for GNU General Public Licence og det er den licens som for eksempel Linux er baseret på. Det er den mest populære licens som gratis software bliver udgivet under. Basalt set må du med denne licenstype bruge, redistribuere og ændre i software, der er udgivet under GPL. Men hvis du laver nogle ændringer, så skal du også udgive dit produkt under en GPL licens. Ideen er at du med en GPL licens får noget, men så også må give noget tilbage til fællesskabet.

Hvad er BSD licensen?

BSD licensen er den licens FreeBSD er udgivet under. Det er en lidt mere liberal licens, sammenlignet med GPL. Her får du også adgang til kildekoden og du kan ændre den som du vil. Forskellen er, at produktet behøver du ikke nødvendigvis udgive igen under samme licens. Du får altså noget af fællesskabet, men behøver ikke give noget tilbage igen.

Med BSD licensen kan du altså også vælge at lave nogle ændringer og så udgive det som kommerciel software. Det har Sony blandt andet gjort med OrbisOS, det operativsystem som PS4 kører. Det er baseret på FreeBSD version 9, som Sony har ændret og så udgivet på en Playstation. Uden at give kildekoden for OrbitOS.

Hvilken er bedst?

Spørgsmålet er så hvilken af de to licenser der er bedst? For udviklere kan man tale for BSD licensen, fordi det betyder du godt kan lave nogle ændringer, som du så kan vælge at beskytte. Du behøver ikke nødvendigvis give alle dine ændringer tilbage igen. Det gør det jo nemt at lave et kommercielt produkt og så udgive dette.

Omvendt kan man sige at GPL vel er den mest fair licens? Du får jo en kildekode helt gratis, så er det vel også fair nok at du giver noget tilbage igen, hvis du ændrer det? Det er i hvert fald filosofien.

Begge licenser har deres fordele, og jeg har svært ved at pege på den ene og så sige det er den bedste licens. Men hvad synes du? Kom gerne med dine argumenter nede i kommentarerne nedennder.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x