Cupra Born – Fin elbil fra spanske Cupra
Cupra Born er et fint alternativ til Volkswagen ID.3 fra spanske Cupra.
Hvis du leder efter en ny elbil, kan det også være en god ide at kigge på andre bilmærker end de mest traditionelle. En af de bilmærker du kan se nærmere på er Cupra, som er et spansk bilmærke, der før var et subbrand af SEAT, men nu er et selvstændigt bilmærke. Selvom det er et spansk mærke, bliver den produceret i Tyskland. Cupra er kendt for at producere mere sportslige biler med høj ydeevne. Deres første 100% elbil kom i 2021, og det er den der hedder Cupra Born. Den blev præsenteret som en konceptbil tilbage i 2019, og blev så endelig lanceret i år 2021.
Den fås i tre udgaver. To forskellige motoreffekter på hhv. 204 hk og 231 og så hhv. et lille og stort batteri. Det bliver til en Standard Range, en Standard Range Performance og en Long Range. Rækkevidden er ved Long Range op til 548 km på deres 77 kWh batteri. Cupra Born er baseret på Volkswagens MEB platform, og på mange måder minder bilen derfor om Volkswagens egen ID.3.
Nedenunder kan du se startpriserne for de forskellige modeller:
Model | Motor | Batteri | Rækkevidde | Startpris |
---|---|---|---|---|
204 hk SR | 204 hk/310 Nm | 62/58 kWh | 424 km | 319.990 kr. |
231 hk SR | 231 hk/310 Nm | 62/58 kWh | 419 km | 339.990 kr. |
231 hk LR | 231 hk/310 Nm | 82/77 kWh | 548 km | 349.990 kr. |
Længden af Cupra Born er 4,3 meter, hvilket gør det til en minibil ligesom ID.3. Bagagerummet er på 385 liter. Den har ingen frunk og du har ikke mulighed for at få trailertræk på bilen.
Priserne for Cupra Born starter ved 319.990 kroner for en Cupra Born med 58 kWh batteri og 204 hk motor. Det kan sammenlignes med en ID.3 med samme ydelse og batteri som koster 329.995 kroner.