Det ser sort ud for Fiskers elbil – på vej mod konkurs

Fiskers elbil styrer mod konkurs, og hvis det sker bliver det ikke sjovt at eje en elbil fra Fisker.

Elbilproducenten Fiscer Inc. er for alvor ude i problemer. Den sidste tid er der gået rygter om at de for alvor manglede kapital og at de ikke kunne skaffe nye investorer til at dække dette. Fisker har forsøgt at forhandle om en løsning med en anden stor bilproducent, men tilsyneladende er den plan også gået i vasken. Det har nu fået aktiekursen til at styrtdykke. Faktisk så meget, at aktien måske nu vil blive afnoteret fra Børsen.

For nylig afleverede de årsregnskabet der viste et underskud på 5,3 millarder kroner. Nu vil de få meget svært ved at skaffe ny kapital og hvis så også aktien bliver afnoteret vil det kun forværre problemet. Det har for alvor sat rygterne igang om en nylig konkurs, og det vil kunne ramme dem der har købt eller venter på en bil hårdt.

Fordi hvad sker der hvis bilproducenten går konkurs? Hvem skal så producere reservedele til bilen? Man kan håbe andre bilproducenter overtager firmaet og kører resterne videre, eller man kan håbe at der bliver produceret generiske dele. Men når der ikke er leveret særlig mange Fisker biler til markedet, er incitamenterne til at producere reservedele ikke så gode.

Men det værste er næsten softwareopdateringer. Med elbiler er afhængigheden af softwareopdateringer for alvor blevet store. Det er software der giver mange features til elbiler, og uden softwareopdateringerne vil disse features ikke blive opdateret og fejl vil ikke blive rettet. Det er et kæmpeproblem for ejerne. Også her kan man håbe på at andre bilproducenter vil overtage forpligtelsen.

Endelig vil resultatet være et kæmpetab i brugtbilsværdien, hvis Fisker går konkurs. Det vil være umuligt at komme af med sin Fisker bil, fordi hvem vil have en bil man ikke kan få reservedele til og hvor man ikke kan få softwareopdateringer? Det gør at den investering folk har gjort i bilen taber massivt i værdi. Det bliver svært at sælge den og købe en tilsvarende anden bil.

Risikoen for konkurs er bestemt til stede nu. Vi ved ikke hvordan det ender. Men hvis du går og overvejer at købe en elbil, så gå uden om Fiskers elbiler lige nu.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x