Det skal kviklånfirmaer oplyse dig når du låner penge

Kviklån har de seneste år fået massiv kritik for at udnytte folk der i forvejen står svagt økonomisk, og malke penge ud af dem. Se her hvilke regler der gælder for dem.

Kviklån har mange navne, herunder SMS-lån, Mobillån, Minilån, Mikrolån, Hurtiglån, Ekspresslån og Onlinelån. Ja, der er endda nogle Kviklånfirmaer der kalder deres lån for “Billige lån”. Det er dog altsammen udtryk for lån i størrelsesorden 2-15.000 kroner, hvor kravene til kreditgodkendelsen er mindre og ansøgningstiden kort, men til gengæld er omkostningerne til lånene tårnhøje.

Kritikken har blandt andet været om Kviklånfirmaerne kreditgodkender kunderne grundige nok og om det er rimeligt at tage så tårnhøje renter for et lån. Der har de seneste år været tiltagende politisk interesse, hvor der tales om at øge reguleringen med denne type lån.

I denne artikel vil jeg dog fokusere lidt på hvilke regler der allerede gælder i dag, og hvad kviklånfirmaerne har pligt til at oplyse dig. Hvis du kan supplere med mere eller finder en fejl, er du meget velkommen til at skrive en kommentar nedenunder.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at der her diskuteres kviklån, og dette også omfatter de lån der teknisk set er konstrueret som kreditter. Vi kommer også i denne artikel nærmere ind på, hvorfor lånefirmaerne har valgt at gøre dette. Endelig vil jeg også gøre opmærksom på, at der i denne artikel ikke omtales den type lån, der populært sagt kaldes for Facebooklån.

Lånefirmaer har pligt til at kreditvurdere dig

Når du ansøger om et lån hos kviklånfirmaerne, sker godkendelsen ofte på få sekunder. Selvom det sker stærkt, så har lånefirmaerne pligt til at kreditvurdere det. Det har har Forbrugerombudsmanden slået fast.

Hun har sammen med branchen, dvs. lånefirmaerne selv, formuleret nogle retningslinjer i 2017 som skal overholdes. I retningslinjerne fremgår at de gælder for “Kortfristede lån indgået som fjernsalgsaftaler”, hvilket er en meget god betegnelse for kviklån.

Tidligere var det sådan at kviklånfirmaerne udelukkende baserede kreditgodkendelsen på en sandsynlighedsberegning for hvorvidt låntageren kan betale tilbage, og dette er ifølge Forbrugerombudsmanden ikke nok, og overholder ikke Kreditaftalelovens krav til kreditgodkendelsen.

En af de ting der blev formuleret i de nye retningslinjer er, at kviklånfirmaerne inden du får godkendt et lån, skal indhente oplysninger om din økonomiske situation. Dette kan omfatte at de skal tjekke din årsopgørelse for hvad du tjener og hvad du i forvejen har af gæld. Herudover skal de naturligvis også tjekke om du står i nogle gældsregistre, såsom RKI registret.

Som noget nyt blev der også fra 1. maj 2017 indført en lovpligtig tænkepause på 48 timer fra et kviklån bliver optaget til det bliver udbetalt. Formålet er at låntageren dermed kan nå at fortryde og tænke sig om, når det hele ikke går så stærkt. Med den nye lov kunne kviklånfirmaerne se frem til at miste kunder, der blev klogere når de havde tænkt sig mere om. Men Kviklånfirmaerne var smarte fordi flere af dem valgte at omdanne deres kviklån til kreditter i stedet, så de kunne omgå loven. I praksis er der dog stadig tale om kviklån, selvom de nu teknisk set er konstrueret som kreditter.

Omkostninger ved lånet skal fremgå tydeligt

Det er et krav til lånefirmaerne at omkostningerne ved et lån, skal fremgå tydeligt. Når der angives tal, herunder renter, i forbindelse med lånet er der i Markedsføringslovens §14a krav til hvilke oplysninger der skal fremgå. Lad os lige gennemgå nogle af disse.

Der fremgår blandt andet at der skal fremgå nogle standardoplysninger tydeligt og fremtrædende ved at give nogle eksempler.

§ 14a. Enhver markedsføring af kreditaftaler, der angiver en rentesats eller talstørrelser vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkredit, skal indeholde de standardoplysninger, der følger af stk. 2.

Stk. 2. Standardoplysningerne i henhold til stk. 1 skal klart, tydeligt og på en fremtrædende måde ved hjælp af et repræsentativt eksempel angive:

1. Debitorrenten, fast eller variabel eller begge, tillige med oplysninger om omkostninger, der indgår i forbrugerens samlede omkostninger i forbindelse med kreditten.

2. Det samlede kreditbeløb.

3. De årlige omkostninger i procent, som beregnet efter lov om kreditaftaler.

4. Kreditaftalens løbetid.

5. Ved kredit i form af henstand med betalingen for en specifik vare eller tjenesteydelse, kontantprisen og størrelsen af en eventuel forudbetaling.

6. Det samlede beløb, som skal betales af forbrugeren, og raternes størrelse

Markedsføringsloven §14a

Dette betyder at lånefirmaerne blandt andet skal opgive Debitorrenten og de faste omkostninger, dvs. også ÅOP. Dette har nogle kviklånfirmaer proteseret imod, fordi lånene gives på så kort tid, og de derfor ikke er interesseret i at opgive omkostninger over et år. Især fordi det nemt vil afsløre hvor dyre lånene er i forhold til for eksempel banklån.

Man skal også give et eksempel på en løbetid, hvor meget der samlet set skal betales tilbage og hvilke rater der skal betales.

Har du nogle rettelser eller noget at tilføje til denne artikel, er du meget velkommen til at skrive en kommentar nedenunder.