Disneyland Paris – Dyrt eller billigt?
Disneyland er en kæmpe oplevelse især for børn, men hvor dyrt er det egentligt? Det kigger vi på her.
Det simple svar på spørgsmålet er JA. Det er dyrt at købe biletter til Disneyland. Men samtidig er det også en kæmpe oplevelse – du kan her læse om da min familie var på ferie i Disneyland.
En 1-dagsbillet for en voksen til begge parker i Disneyland koster aktuelt her i højsæsonen 72,54 GBP. Vil du kun have adgang til den ene af parkerne koster det 50,15 GBP. Du får nemt rabat hvis du vælger billetter til flere dage, hvilket du kun kan hvis du vil have billet til begge parker. Her falder prisen for 4 dage ned til 52,84 GBP pr. dag. Det kan godt betale sig at tage flere dage, da der er masser af ting at opleve i Disneyland.
En 1-dagsbillet kan du altså få ned til 52,84 GBP hvilket aktuelt svarer til 437 kroner. Til sammenligning koster en 1-dagsbillet til Djurs Sommerland 330 kr. og til Legoland 329 kroner.
Disneyland er altså ikke bare dyrt, men også dyrere end andre forlystelsesparker. Mange af forlystelserne er stort set en kopi af tilsvarende forlystelser i Legoland eller Djurs Sommerland. Det er altså ikke forlystelserne der er den primære årsag til du skal vælge Disneyland.
Årsagen er derimod at du får en helt speciel og magisk oplevelse. Stemningen. Udsmykningen. Underholdningen. Butikkerne. De er det hele værd.
Det vil altid være dyrt at tage i en forlystelsespark, uanset hvilken du vælger. Men Disneyland er både oplevelsen og pengene værd.