Duck duck go – passer på dit privatliv
I denne artikel vil jeg kort nævne søgemaskinen Duck Duck Go, der bliver stadig mere populær. Det er en søgemaskine som ikke gemmer en masse informationer om dig, som f.eks. er tilfældet med Google.
En af de ting som Duck Duck Go ikke gør, er at levere informationer om hvilket søgeord du har brugt, videre til de sider du besøger. Det mener de ligesom ikke rager andre end dig. Dette gør de ved at route dit besøg gennem en række sider, og dermed skjule dit søgeord.
Dette har dog også været noget Google har anvendt, hvis du har været logget ind på en Google konto, i nogle år. Til gengæld har Google selvfølgelig selv gemt disse oplysninger og anvendt dem.
Duck Duck Go gemmer derfor ingen informationer, de bringer ingen informationer videre og de gemmer ingen cookies. Du kan altså med Duck Duck Go frit søge uden at være bange for at dele dit privatliv.
Duck Duck Go har i den grad været under vokseværk de sidste mange måneder og fik tidligere på året over 10 millioner søgninger hver eneste måned. Det bliver også mere og mere almindeligt at vælge denne som standard søgemaskine i ens browser. Således er det nu en indbygget mulighed ved både Apple Safari og Mozilla Firefox.
Find Duck Duck Go her.