Editor i WordPress vises ikke ved nyt indlæg
Værktøjslinjen for editoren i WordPress vises ikke og du kan ikke se hvad du skriver i et indlæg. Se hvordan du løser dette problem i WordPress.
Det kan hænde i en WordPress installation at man pludselig ikke kan se hvad man skriver i sit indlæg og de knapper der sidder i editoren ikke vises. Et eksempel på dette kan ses her nedenunder.
Problemet er der stadig hvis man deaktiverer alle plugins, skifter tema og prøver i en anden browser.
Løsning 1 – standardløsningen
Standardløsningen når dette sker er altid at prøve følgende:
- Sørg for at WordPress, alle plugins og alle temaer er fuldstændig opdaterede. Hvis ikke, så opdater og se om det virker.
- Deaktiver alle plugins i WordPress og se om det virker.
- Skift til WordPress standardtema og se om det virker.
- Prøv i flere browsere. Dvs. hvis du bruger Internet Explorer, så prøv også i Google Chrome eller Firefox.
- Prøv at tømme cache i din browser og se om det virker.
Løsning 2 – brug Google javascript libraries
Problemet skyldes nogle gange WordPress’ indbyggede javascript library, og løsningen er derfor at benytte et andet javascript library. Du kan her vælge at benytte Google’s javascript library. Dette gør du ved at installere et plugin. Gå til backend og vælg Plugins -> Tilføj nyt.
Søg efter “Use Google libraries” og tryk enter.
Installer nu plugin med det samme navn, ved at trykke “Installer nu”.
Tryk nu “Aktiver plugin” for at aktivere pluginet.
Nu skulle editoren gerne komme frem igen. Gå tilbage til indlægget og tjek.
Løsning 3 – tilføj linje til wp-config.php
Andre gange virker ovenstående løsning ikke. Her kan følgende løsning nogle gange virke. Først skal du finde den fil i din WordPress installation der hedder wp-config.php. Den ligger i roden af din WordPress installation. Åbn den og tilføj denne linje som den første linje:
define('CONCATENATE_SCRIPTS', false);
Så det ser således ud:
Herefter skulle det gerne virke.