Efter kæmpe EU-bøde – Nu kan du selv vælge browser og søgemaskine

Hvis du har en Android telefon, kan du nu frit vælge browser og søgemaskine. Det indfører Google efter de har fået en kæmpebøde fra EU.

EU med Margrethe Vestager i spidsen har været efter Google de seneste år, på grund af deres monopol status på flere områder. Et af områderne er deres dominans i forhold til browser og søgemaskine på Android baserede mobiltelefoner. Hidtil har det været sådan at brugerne automatisk bare fik Google Chrome som browser og Google som søgemaskine, uden automatisk at få et frit valg.

Det fik EU til at udskrive en bøde på 4,3 milliarder euro svarene til ca. 32 milliarder kroner.

Det at Google i Android lod deres egen søgemaskine og browser være standard er egentlig ikke så usædvanligt. Ved Apple telefoner er Safari også standard browser, og ved Windows er det Edge. Men her har EU altså ikke ment at de havde en så stor dominans, som Google har ved Android telefoner.

Sagen minder om 90’erne hvor Microsoft blev tvunget af EU til at indføre et katalog, hvor de kunne vælge browser i Windows. Inden kravet fra EU var Internet Explorer nemlig standard, og det mente EU medvirkede til at Internet Explorer blev benyttet af over 90% af verdens internetsurfere.

Det interessante er at det krav stiller EU ikke længere til Microsoft i dag. I dag må Microsoft godt lade Edge være standard i Windows. Men det skyldes at Microsoft ikke længere har den dominans på browsermarkedet, som de havde dengang. EU stiller altså større krav til dem der har monopol end dem der ikke har.

Du får et katalog på Android

Det nye som Google indfører er altså et katalog hvor du kan vælge browser og standardsøgemaskine. Som søgemaskine har Google udbudt Google selv, Qwant, Duckduckgo, Ecosia browser og Seznam.cz. Det er såvidt jeg kan se her kun Duckduckgo der for alvor er et alternativ til Google.

Som browser udbyder de Google Chrome, Firefox, Microsoft Edge, Opera og Puffin.

Det nye katalog vil komme ved en kommende opdatering til Google Play. Når så brugeren åbner Google Play første gang efter opdateringen, kommer kataloget frem.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x