Eksperten.dk bliver fornyet

Endnu et af de store danske forums bliver nu kraftig opdateret, så det bliver mobilvenligt. Det drejer sig denne gang om Eksperten.dk, der forventer at opdateringen kommer til oktober. Dette melder Eksperten.dk ud til sine brugere. 
Eksperten.dk er ejet af Computerworld og har gennem tiden nok været det største IT forum i Danmark. Her kunne personer med IT problemer eller som arbejdede med programmering gå ind og stille spørgsmål, hvis de var i tvivl om noget. Straks kan man få hjælp af de mange brugere der findes på Eksperten.
Eksperten.dk er ikke det første danske forum der bliver opdateret og mere mobilvenligt i dette år. Tidligere på året blev også det store iværksætterforum Amino opdateret, så det blev hurtigere og mere mobilvenligt. Dette er nogle af de største opdateringer af disse sites i mange år og kommer nok også især efter udbredelsen af mobile enheder og at Google tidligere meldte ud at mobilvenlighed af sites er en klar ranking faktor.
Eksperten.dk har altid fungeret med et bestemt pointsystem, hvor man fik point for at udføre bestemte ting på sitet. F.eks. kunne personer udlove nogle point når de spurgte om noget og de point kunne dem der svarede på spørgsmål så få. Man fik også point for at være passiv, f.eks. bare for at logge ind.
Dette pointsystem bliver der nu lavet fuldstændig om på, hvorfor Eksperten også nulstiller alle brugeres point. Fremover erstattes points af levels, og man kan kun komme opad ved at være aktiv. Med badgets vil man kunne se hvem der er de mest aktive i forummet og bidrager mest.
Herudover bliver Eksperten fremover også integreret meget mere med Facebook og Twitter, som man vil kunne bruge til at oprette en profil med. Man kan nok så også forvente at spørgsmålene vil blive spredt mere på de sociale medier og dermed trække flere hjælpere til forummet. Endelig bliver forummet også mere integreret med Computerworld, som jo står bag Eksperten.
Den kommende opdatering er en positiv nyhed, både for brugerne og for Eksperten. Et pointsystem er en gammeldags måde at køre et forum på og fungerer ikke rigtig så godt i dag. Det er også vigtig med den sociale integration og at Eksperten bliver mobilvenligt. Vi byder det nye Eksperten.dk velkommen når det kommer til oktober.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x