Få e-mail med eget domæne

Når du har en hjemmeside, bør du også have e-mail med dit eget domæne. Her viser jeg dig hvordan du gør. 
Når du skal have en hjemmeside, bør du altid have dit eget domæne og webhotel. Dit eget domæne er din egen adresse som f.eks. www. madglad.dk hvis f.eks. det er en opskriftsblog eller lign. Det koster simpelthen stort set ingenting (157 kr. pr. år) og det giver SÅ MANGE fordele.
Hvis du nu har fulgt denne guide og købt et Unoeuro webhotel, og herefter installeret WordPress med 1 klik, så er denne guide nok noget for dig. Her viser jeg dig nemlig hvordan du bagefter så opretter en e-mailadresse hos Unoeuro med dit nye domæne.

Hvorfor e-mail med eget domæne?

Når du køber et domæne, f.eks. madglad.dk, så har du retten til alle e-mail der ender på @madglad.dk. Hos Unoeuro tilbyder de dig at oprette alle de e-mailadresser du vil med dit eget domæne.
E-mail med dit eget domæne er meget mere professionel end en e-mail med Gmail. Har du et firma eller interagerer du med dine besøgende vil de altså se dig som meget mere professionel hvis du har din egen e-mail.

Opret e-mailadresse

Når du har købt et Unoeuro webhotel med domæne, kan du herefter logge ind på kontrolpanelet. Så vælger du “E-mail” i menuen til venstre.
Email
Så trykker du “Opret ny e-mail konto”. Så vælger du hvad din mail skal hedde og angiver password to gange.
Email2
Tryk herefter på “opret e-mail konto”. Så er den oprettet og det skulle gerne se således ud:
Email3
Nu bør du trykke på knappen udfor “IMAP”. Dette laver din e-mail om fra POP3 til IMAP. Dette er en god ide fordi mobiltelefoner og mange enheder understøtter IMAP bedre end POP3. Med POP3 bliver mailen hentet ned til alle enheder der tilgår den. Med IMAP forbliver mails på serveren, så hvis du tjekker mails fra to enheder og sletter en mail på den ene enhed, slettes den også på den anden enhed.

Tjek webmail

Du kan altid tjekke din nye e-mailadresse via webmail. Så går du bare til dette link, hvorefter du indtaster hele din e-mailadresse og passwordet og logger ind.
Du kan selvfølgelig også tilføje din e-mail til et e-mailprogram eller din mobiltelefon. Informationerne til at kunne gøre dette får du fra Unoeuro.
Det var lidt omkring hvordan du opretter mails med dit eget domæne. Skriv gerne spørgsmål i kommentarerne hvis du har nogle.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x