Få knapper til deling på sociale medier på WordPress
Enhver hjemmeside bør have knapper, hvor læseren kan dele et indlæg på sociale medier, som Facebook, Twitter og Google Plus. Her ser du hvordan du får disse knapper.
Det nemmeste er naturligvis at installere et plugin. Ulempen ved mange plugins er at knapperne nogle gange designmæssigt ser forkert ud på nogle sider. Med plugin’et Simple Share Buttons Adder ser det altid pænt ud og derfor bruger jeg det til mange af mine hjemmesider. Det plugin installerer du som ethvert andet plugin – se en guide her.
Efter det er installeret går du til indstillingerne ved Indstillinger -> Simple Share buttons. På den første fane kan du angive hvilke typer af sider knapperne skal vises på, hvor de skal placeres, hvilken tekst der skal vises ved siden af knapperne og hvilke knapper der skal vises.
Jeg har nedenunder valgt at knapperne kun vises på indlæg, at de vises både før og efter en artikel, at der skal stå “Del artiklen” ved siden af og at det er medierne Facebook, Twitter, Google+ og LinkedIn der skal kunne deles til. Nu kan du selvfølgelig mene, hvorfor ikke bare tilføje alle knapper. Men husk på at jo færre knapper, jo nemmere genkender den besøgende netop det netværk de kender. Og hvorfor så tilføje knapper til alle mulige ukendte netværk.
På den andre faner kan du justere udseendet af knapperne, men da standardudseendet er fint lader jeg det være. Nu kan du se at jeg har fået knapperne ved hvert indlæg.
Sådan fik du altså knapper på dine indlæg. Skriv gerne en kommentar hvis du har spørgsmål eller kender andre gode plugins der kan det samme.
Tak for tippet. Det vil jeg prøve