Få en pinkode til dit NemID
Fra juni 2016 får du mulighed for at kunne udskifte password på dit NemID med en pinkode. Det skal gøre det nemmere at anvende NemID på mobiltelefoner.
Indtil videre har et password til NemID minimum skullet bestå af 6 tegn, heraf både tal og bogstaver. Men fra juni 2016 bliver det nemmere at huske passwordet, fordi du så får mulighed for at få en pinkode på 4 tal i stedet. Dette vil gøre det nemmere at bruge NemID på mobiltelefoner.
Der bliver dog krav om at man ikke kan vælge nemme pinkoder, som f.eks. 1234. Samtidig vil NemID’et også blive spærret hurtigere, hvis man taster forkert pinkode.
Den nye politik vil gøre NemID mere brugervenlig og sikkerheden er den samme som f.eks. Dankort. Koderne på nøglekortet bevares også ligeledes som i dag.
Kilde: Nets