Hvad får du at spise til jul?

Det er jo altid spændende hvad andre folk skal have at spise til jul. Her får du at se hvad jeg fik at spise til jul. Måske du i kommentarerne kan skrive hvad du fik?

Vi får altid julefrokost omkring middagstid. Det består af rugbrød med varm medister til. Jeg laver altid medister ved først at koge pølserne og så stege dem bagefter. Det gør altid kødet mere fast i konsistensen og de bliver ikke så grynede.

medister

Vi kan også til julefrokosten få lun leverpostej på rugbrødet. Rigtig lækkert.

Når vi så kommer til omkring kl. tre får vi eftermiddagskaffe. Den består af en god kop kaffe og hjemmelavede julesmåkager til. I år fik vi hjemmelavede klejner, vaniljekranse, jødekager og havregrynskugler.

Til aftensmad får vi julegås – selvfølgelig med kartofler, brun sovs og rødkål til. Den bliver stegt i ovnen i hele 5 timer ved ca. 120 grader.

gås

Vi får også altid franske kartofler og Waldorff salat til. Waldorff salaten er rigtig frisk og modsvarer den fede gås rigtig godt. Jeg har netop lagt en opskrift på Waldorff salat på bloggen hvis du er interesseret i at prøve.

Til dessert får vi ris ala mande. Her har vi én stor fælles skål med en mandel i og den der vinder mandlen får så en mandelgave.

Det fik vi at spise til jul. Hvad får i at spise? Og har i nogle gode opskrifter? Skriv gerne i kommentarerne.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x