Fup-kædebrev på Facebook: Tilføj ikke disse som ven
Endnu et fup-kædebrev florerer nu på Facebook. Denne gang opfordrer det dig til ikke at tilføje bestemte personer.
Tonsvis af fup-kædebreve florerer på Facebook, og hver gang er der massevis der ryger i fælden. Denne gang står der:
ADVARSEL !!! I må endelig ikke acceptere en venneanmodning fra en christopher davies og jessica davies, de er hackere. Fortæl hver 1 på din liste, fordi hvis nogen på din liste tilføjer ham, vil han være på din liste også. Han skal nok finde ud af din computer er id og adresse, så kopiér og indsæt denne besked til alle, selv hvis du er ligeglad med, tak for advarslen, sig det videre
Navnene som man ikke må tilføje kan variere, men ens er at man ikke må tilføje bestemte personer som ven og at de er hackere. Man opfordres til at fortælle det videre til sine venner og som sædvanligt kopiere det og indsætte det i en ny besked. Herefter står der også at hvis det lykkedes for dem, finder de ud af din IP adresse og din almindelige adresse.
Det er noget vrøvl. Selvfølgelig er der ikke særlig fare for at nogen skal finde ud af noget om dig på Facebook, som du ikke selv har delt, bare fordi nogle af dine venner er venner med nogle bestemte personer.
Når du har en Facebook profil er følgende vigtigt:
- Del kun ting på Facebook som du gerne vil dele med andre.
- Få indstillet privatlivsindstillinger, så målgruppen er den rigtige. Dvs. enten skal alle kunne se dine opslag (offentligt), alle venner og deres venner skal kunne se dem eller kun dine venner. Så ved du altid hvem der kan se hvad du deler.
- Tilføj kun venner som du kender, med mindre du da gerne vil møde nye personer.
- Hvis du tilføjer ukendte, så hold øje med hvad de skriver så du ikke bare blindt tilføjer nogen som bare gerne vil have dig til at se deres opslag.
- Husk at der findes masser af falske profiler på Facebook. De er helt ufarlige, men der er ingen grund til at invitere dem ind og se dine opslag hvis du ikke vil dele dem med alle.
Jeg vil gerne opfordre til at du ikke deler disse fup-kædebreve videre, da det bare fører til nye kædebreve.