Fastspeed – Holder de hastigheden de lover?
Jeg har nu fået Fastspeed og har afprøvet de første dage med bredbånd. Se her hvad min hastighedstest viste.
For nylig valgte jeg at opsige mit Stofa 50 Mbit bredbånd, fordi det i mange år har kørt dårligt. Ofte målte jeg hastigheder ned til 6 Mbit, og det er jo ikke holdbart. I stedet valgte jeg at afprøve Fastspeed. Jeg fik for nogle dage siden routeren, og nu har teknikeren også været forbi for at aktivere bredbåndet.
Den tekniske installation omfattede 3 dele:
- Uden for boligen skulle teknikeren aktivere bredbåndet ved selve indgangsstikket.
- I boligen var der et samlingsstik der skulle fixes.
- Et af de kabel tv stik der var i boligen skulle fixes.
Det hele tog ca. 30 minutter. Herefter kunne jeg koble min router til og så kunne jeg se internet-lampen på routeren lyste. Jeg gik ind på Mitwifi.dk, loggede ind og aktiverede bredbåndet og så virkede Fastspeed.
Teknikeren målte her med et apparat den hastighed, som bredbåndet kunne trække til 1,2 Gbit. Det lød jo lovende i forhold til den 1 Gbit forbindelse jeg havde bestilt.
Men efterfølgende tilsluttede jeg min computer til routeren direkte med et netværkstik, og så målte jeg hastigheden med Fastspeed’s egen hastighedsmåler og fik følgende resultat:
Hastigheden var altså kun omkring 800 Mbit, og ikke de 1000 Mbit jeg havde bestilt. Efterfølgende prøvede jeg det samme, bare med WiFi forbindelse, hvor jeg fik følgende resultat:
Altså kun 300 Mbit. Man må jo også forvente lidt tab på hastigheden når man går over på WiFi, men det er alligevel overraskende meget.
Jeg er dog ikke utilfreds. Hastigheden er nu blevet mere passende, og det er egentlig okay for mig. Den kommende tid vil vise, om tv’et hakker når jeg ser streaming eller om jeg ikke kan komme ind på hjemmesider. Men hvis det er okay er jeg ganske tilfreds.