Fiat 500e – En billig by-elbil

Her kan du læse om Fiat 500e, som er en af de billigste elbiler i Danmark, der primært er målrettet dig som skal bruge en bil til bykørsel.

Da jeg for nylig tjekkede priserne på elbiler på det danske marked, var den tredje billigste elbil jeg fandt en Fiat 500e. Den kostede fra kun 229.000 kroner, hvor prisen kun var overhalet af Dacia Spring og Nissan Leaf.

En af de ting jeg bemærkede da jeg tjekkede Fiat 500e ud, var at den har det her klassiske elegante Fiat-look, som man også kender fra den benzindrevne Fiat 500.

Der findes tre udstyrsmodeller kaldet hhv. Icon, Icon Pack og La Prima.

Fiat 500e understøtter både trådløs Apple Carplay og trådløs Apple Auto. Det er en fornøjelse at der kommer trådløse udgaver af disse Auto OS systemer frem i bilerne, så vi kan slippe for at have mobiltelefonen tilkoblet til en USB ledning.

Motoren har 118 HK og en maks effekt på 87 kW. Tophastigheden er 150 km/t, hvilket gør at hvis du ind imellem skal på motorvejen kan du også være med.

Bilen forbruger 140 Wh/km. Batterikapaciteten er 42 kWh, hvilket er mere end både Dacia Spring og Nissan Leaf. Men det er altså stadig meget lidt, så du skal være sikker på du ikke skal bruge bilen til at køre lange afstande, fordi så kommer du til at lade tit. Rækkevidden ved blandet kørsel er op til 327 km, mens det ved udelukkende bykørsel er op til 460 km. Hvis du lader op derhjemme vil det tage 4 timer og 15 minutter at lade bilen helt op. Ved lynopladning kan du lade op til 85 kW, hvilket gør du kan oplade til 80% på 35 minutter.

Længden er altså kun 3,6 meter, hvilket betyder den er nogenlunde på størrelse med Dacia Spring. Der kan også kun være 185 L i bagagerummet.

Samlet set synes jeg faktisk at Fiat 500e er den billigste el-bil, der ikke er kritisk skrabet så den trods alt har en nogenlunde ydeevne og lademulighed. Jeg ville vælge den hvis jeg kun skulle bruge en bybil eller ikke kørte særlig meget, det kunne også være en ekstrabil.

5 1 vote
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

1 Comment
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
Gregg Alley siger:

@andreas I hope they bring the cabriolet to the United States! 😄

1
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x