Firefox er blevet meget hurtigere – en værdig konkurrent til Chrome

Har du opdaget at browseren Firefox er blevet komplet nybygget og nu er blevet meget hurtigere? Hvis du synes Google Chrome er for langsom, så prøv Firefox.
Google Chrome har de seneste mange år været den mest populære browser, og overhalede endda for nogle år siden Internet Explorer. En af grundende var at Google Chrome var hurtigst, simpel og kunne mange ting.
På det seneste synes jeg dog at Google Chrome er blevet langsommere og mere tung at arbejde med. Så jeg gik på jagt efter en hurtigere browser. Jeg prøvede først Internet Explorer og Edge, der er Microsofts nyeste bud på en browser. Begge fungerede ikke særlig godt, de var langsomme og viste ikke hjemmesiderne særlig pæne.
Derfor prøvede jeg for nylig Firefox, som jeg ellers ikke har brugt i mange år, grundet den netop var for langsom. Den fordom viste sig at komme til skamme, for da jeg fik installeret browseren, så viste det sig at den var blevet meget hurtigere – og overraskende endda hurtigere end Google Chrome, der da på det seneste også er blevet noget langsommere.
Årsagen er formentlig at Firefox for nyligt blev genbygget helt fra bunden af igen, og derfor er den blevet bygget meget hurtigere. Ifølge Firefox selv er den blevet 2 gange hurtigere, og bruger 30% mindre hukommelse end Google Chrome.
Herudover er det også værd at bemærke at Firefox tager dit privatliv meget alvorligt. Google Chrome indsamler oplysninger som indgår i deres datagrundlag for at kende dig bedre, så de kan servere dig de bedste søgeresultater. Dette gør Firefox ikke.
Så hvis din Google Chrome efterhånden er blevet lidt langsom, så prøv lige Firefox og se om den ikke er noget for dig.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x