Firefox Nightly – ny browser på vej fra Firefox

Mozilla er på vej med en ny toptunet browser, der bærer navnet Firefox Nightly. Den skal øge konkurrencen med Google Chrome, der er fører på browsermarkedet.

Google Chrome har de seneste år overhalet Internet Explorer som den mest populære browser. Firefox fra Mozilla har derimod ikke fået en særlig stor andel af markedsandelen, og må i dag nøjes med 10%. Mozilla vil gerne gøre noget ved det, og derfor planlægger at lancere en ny browser der har fået en ordentlig overhaling. Den nye browser forventes at blive lanceret senere på året, og har fået navnet Firefox 57 eller Firefox Nightly.
Som sagt er den endnu ikke frigivet, men faktisk kan du godt allerede nu downloade en version af den kommende Firefox Nightly.

Første indtryk

Jeg prøvede at downloade Firefox Nightly for at teste den. Det var her version 57.0a1, der blev frigivet den 2. august, jeg testede. Mit første indtryk var dog ikke at den havde forbedret hurtigheden væsentligt i forhold til den eksisterende Firefox. Firefox har efter mit indtryk altid haft et problem med langsom opstart, og dette har Firefox Nightly tilsyneladende stadig problemer med. Det er faktisk også en af årsagerne til at jeg til dagligt anvender Google Chrome i stedet for Firefox.
Her bør det også nævnes at den anden ny browser Brave starter væsentlig hurtigere op, end Firefox Nightly – og for den sags skyld også Google Chrome.
Men umiddelbart indlæses websiderne relativ hurtigt, når først Firefox er startet. Dette er nok det vigtigste, fordi mange har jo altid sin browser kørende i baggrunden og så er det mere hurtigheden ved brugen af browseren der har betydning. Og her fungerer Firefox Nightly fint.
Websiderne indlæser fint i Firefox Nightly og fremstår meget læsevenlige. Du får altså en god browseroplevelse med Firefox Nightly.
Standardsøgemaskinen er i Firefox Nightly Yahoo, som det også er i Firefox. Du kan dog lave den om til for eksempel Google eller Duck Duck Go hvis du ønsker det.
Hjemmesider hvor der anvendes NemID indlæses også fint ved Firefox. Det er jo også en vigtig egenskab ved en browser.
Det bliver spændende at se de fremtidige features i Firefox Nightly når vi nærmere os den endelige lancering. Indtil videre er det ikke en kæmpe forbedring i forhold til den nuværende Firefox, men mon ikke det ændrer sig?

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

You may also like...

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x