Forny DK domæner gennem Unoeuro
Hvis du har et DK-domæne har du i mange år skullet forny DK domænet hos DK hostmaster og webhotellet hos din udbyder. Nu kan Unoeuro forny begge dele.
DK-domæner administreres af DK-hostmaster og desværre har kontrollen været meget besværligt, hvis man sammenligner med andre domænetyper. F.eks. tager det meget længere tid at aktivere et DK-domæne, når du køber et webhotel og domæne skal du ind på DK-hostmasters hjemmeside og aktivere, selvom dette burde gøres fra webhotellet og de sender dig breve hver eneste gang du aktiverer et domæne. Spild af papir.
Men nu er det blevet muligt for webhoteludbyderen at forny domænet direkte, så du ikke skal betale til to steder. Unoeuro er en af de første webhoteludbydere til at tage dette i brug. De vil derfor sende dig en mail når det er tid til fornyelse, og så kan du forny direkte.
Én ting du skal være opmærksom på, er at så er det til Unoeuro’s priser det fornyes. Det er ca. 55 kroner, hvor du slipper for 45 kroner hos DK Hostmaster. Så det koster ca. en 10’er at samle fornyelserne samme sted. Det tror jeg dog gerne mange vil betale for at slippe for at betale to steder.
Du kan også vælge at aktivere automatisk fornyelse, hvilket du gør i dit Unoeuro kontrolpanel i menuen til venstre under “Automatisk fornyelse”. Her skal du være sikker på at et kreditkort er opsat hos Unoeuro, og ellers skal der være kryds så det er aktiveret. Så trækkes pengene automatisk hvert år når det er tid.