Hvad er forskellen på en Facebook profil, side og gruppe?
På Facebook har du både muligheden for at oprette en profil, side og gruppe hvis du skal bruge en kommunikationsplatform eller sammenhold. Her ser du forskellen på de forskellige typer.
Profiler, sider og grupper kan på nogle områder godt minde om hinanden, men på andre områder er de helt forskellige. Man kan nemt blive i tvivl om man egentlig skal oprette en profil, side eller gruppe – men lad os lige se på forskellen.
Facebook profil
Facebook profil er en personlig profil. Alle der bruger Facebook skal have en personlig profil – og de må ikke have mere end én personlig profil. Du må altså ikke for eksempel oprette en profil til privat og en mere professionel profil. Du må heller ikke oprette en profil til arbejdet eller lignende. Bag profilen skal der være en rigtig person med et rigtigt navn – det er ikke altid tilfældet, men hvis det bliver opdaget af Facebook bliver profilen slettet.
Du kan med en Facebookprofil gøre følgende:
- Forbinde dig med andre Facebook profiler (kaldet venner). Du kan have op til 5000 venner.
- Du kan også følge andre Facebook profiler eller lade andre følge dig.
- Du kan dele Facebookopslag, videoer og billeder på din egen Facebook profil.
- Du kan kommentere, dele og like andres indlæg.
- Du kan synes godt om Facebook sider.
- Du kan blive medlem af Facebook grupper.
- Du kan selv tilføje Facebook sider og grupper.
- Du kan sende private Facebookbeskeder.
- Du kan som udgangspunkt ikke med statistik følge med i hvor populære dine opslag er og hvor langt de når ud.
Facebook side
En Facebook side kan på mange områder godt minde om en Facebook profil. Hvis du ønsker mere end én profil, må du altså ikke oprette to Facebook profiler – men du må godt oprette én Facebookprofil og en Facebook side. Du må oprette lige så mange Facebook sider du har lyst til.
På en Facebook side kan du gøre følgende:
- Dele opslag, billeder og videoer med alle der besøger siden, synes godt om siden og følger siden.
- Alt er offentligt – du kan altså ikke begrænse til en bestemt gruppe af personer som du kan med en profil eller gruppe.
- Du kan kommentere på din egen side og på andres Facebook sider.
- Du kan synes godt om andres Facebooksider og deres opslag.
- Du kan ikke kommentere på Facebookgrupper eller profiler.
- Du kan sende private Facebookbeskeder.
- Du kan med statistik følge med i hvor populære dine opslag er og hvor langt de når ud.
- Du kan køre reklamekampagner.
Facebook grupper
Facebook grupper er den tredje mulighed og det er et community i Facebook, hvor andre Facebook profiler kan melde sig ind. Facebooksider kan som udgangspunkt ikke deltage. Du kan både have en hemmelig, lukket og offentlig gruppe afhængig af hvem der skal kunne se indholdet.
Med en Facebook gruppe kan du:
- Styre hvem der bliver medlem og hvem der kan se indholdet i gruppen.
- Medlemmer kan tilføje indlæg i gruppen.
- Alle medlemmer kan kommentere på indlæg i gruppen.
Jeg håber dette gav dig et overblik over forskellen mellem de tre typer i Facebook. Ellers er du velkommen til at stille spørgsmål i kommentarerne.
Kan en side ikke blive medlem af en gruppe, og dermed kommentere i gruppen?