Fru Bruns Klejner – Lækre sønderjyske klejner
Dette er en opskrift på sønderjyske klejner fra min barndom.
Jeg har gennem tiden delt nogle få af de bedste opskrifter, som jeg ofte bruger. Den kommende tid vil jeg gerne dele flere af de opskrifter jeg selv bruger. Dels fordi jeg så selv har nem adgang til at finde opskriften igen, men også fordi jeg gerne vil dele den med dig. Du er meget velkommen til selv at bidrage med tips og tricks til opskrifter eller spørgsmål i kommentarerne nederst.
Dette er opskriften på klejner fra min barndom. Du skal bruge følgende ingredienser:
- 200 g. margarine eller smør
- 750 g. mel
- 2-3 æg
- 1 citronskal
- 200 g. sukker
- 1,25 dl. mælk
- 1 tsk hjortetakssalt
Du laver klejnerne på følgende måde:
- Ælt margarine/smør sammen med alt andet
- Form dejen til klejner
- Klejnerne dyppes ned i kogende svinefedt eller jordnøddeolie
Det er vigtigt ikke at hælde fedtet ud i vasken efterfølgende, da det kan stoppe vasken til. Du kan med fordel vende klejnerne med en gaffel, og tage dem op med en hulske. Fedtet skal være så varmt at det syder på enden af en tændstik. Når de er bagt færdig skal de lægges på en pergamentpapir.