Gør dit WordPress site hurtigere
Kører dit WordPress site for langsomt? Det er dårligt for søgemaskineoptimering og det er dårlig for brugervenligheden. De besøgende gider simpelthen ikke at tilbringe tiden på langsomme websider. Her er nogle forskellige tips til hvordan du kan forbedre hastigheden på dit WordPress site, og ikke bare gøre dine besøgende gladere, men også få en bedre placering i Google.
Generelt går søgemaskineoptimering ud på at lave hurtige, højkvalitets og unikke websider med høj brugervenlighed. Laver du dette får du din websides placering i Google højere op. Det er netop årsagen til at hastighed er en af de vigtigste faktorer for SEO. Har du ikke allerede testet og overvejet din websides hastighed, bør du derfor gøre det nu.
Hvor hurtig skal din webside så være? En tommelfingerregel er at din webside skal indlæses på under 2 sekunder, for at de besøgende gider tilbringe tiden på din webside. Så det er det du skal gå efter.
Test din websides hastighed
Der findes heldigvis en lang række værktøjer på nettet til at tjekke din websides hastighed. Hvis du har testet denne, har du også lettere et udgangspunkt som du kan forbedre.
Google har deres eget værktøj kaldet PageSpeed Insights, som både kan teste hastighed for en desktopenhed og en mobil enhed. Og da en stigende mængde trafik på internettet sker ved mobile enheder, er dette en vigtig test. På PageSpeed Insights indtaster du bare en URL-adresse og klikker på “Analyser”. Herefter får du et tal der angiver din hastighed på en skala fra 0 til 100 og en masse forslag til forbedringer. Disse forslag er vigtige og bør du kigge på.
WordPress har faktisk også selv nogle plugins der kan teste hastighed. Et af de bedste hedder P3 og er helt gratis. Det geniale ved P3 er at den er bygget til WordPress og analyserer alle dine plugins for at finde ud af netop hvilke plugins som gør din webside langsom og som du derfor bør overveje at inaktivere.
Hvad kan påvirke hastigheden?
Som jeg allerede har nævnt, er en del af WordPress’ plugins synderne når man taler hastighed. De er simpelthen programmeret for dårligt, så de ikke er effektive. Heldigvis er der stor konkurrence mellem plugins, så hvis P3 viser at et plugin er langsomt, kan du prøve nogle af konkurrenterne. Og aktiver ikke flere plugins end nødvendigt.
Udover dette kan naturligvis også dit tema gøre din webside langsom. Især hvis der anvendes en del langsom javascripts eller store billeder.
Bruger du selv mange billeder, kan dette også gøre din webside langsommere. Overvej at komprimere dine billeder så meget som muligt – her er der meget hastighed at hente.
Til slut kan din webhost også være for langsom. Her har pris ofte noget at sige, specielt hvis du har mange besøgende. Hvis du har gjort noget ved alle de andre ting, kan det være du skal undersøge om der findes en hurtigere host. Specielt er det vigtigt at vælge en host i det land, som dine besøgende også kommer fra. Er det en dansk side, bør du vælge en dansk host. Er det en international side, bør du måske vælge en amerikansk host.
Aktiver caching og komprimering
Det kan være en god ide at installere et plugin der kan håndtere caching og komprimering. Det kan f.eks. være W3 total cache eller WP super cache. Det er selvfølgelig så vigtig at sætte dig ind i hvordan du konfigurerer disse plugin, da der er en del indstillinger.
Konklusion
Så for at opsummere skal du gøre følgende for at optimere din websides hastighed:
- Test din websides hastighed
- Vælg de hurtigste plugins
- Anvend kun nødvendige plugins
- Vælg et hurtigt og trimmet tema
- Komprimer dine billeder
- Aktiver caching
- Aktiver komprimering
- Vælg højkvalitetshosting
Dette var en lille guide til hvad du gør for at sikre at din WordPress side kører optimalt. Kunne du bruge guiden er du meget velkommen til at dele din med dit sociale netværk.