Google Hummingbird – nyeste opdatering på Googles søgealgoritme

For cirka 1½ måned siden lancerede Google deres seneste store opdatering af deres algoritme. Det blev til en lille kolibri, kaldet Google Hummingbird, som påvirker 90% af alle søgeresultater. Navnet “Google Hummingbird” står for “præcis og hurtig” – og indikerer at denne opdaterings fokus var at gøre søgninger mere præcise. Og det er netop hvad opdateringen går ud på: at opdatere algoritmens behandling af søgeordene som brugere indtaster, så det bliver bedre til at håndtere lange og komplekse søgeord. 
Google Hummingbird er en meget stor opdatering – den er den største Google har haft siden 2010 og påvirker mere end 90% af alle websider i Google’s søgeresultat.

Hvad indeholder Google Hummingbird?

Men hvad indeholder selve opdateringen? Hovedformålet med opdateringen var at opdatere Google’s behandling af søgeord, så der fokuseres mindre på det enkelte ord der øges på og mere på sammenhængen mellem ordene. I Google’s unge dage når man skrev et søgeord, fik man blot vist en liste med websider der indeholdte disse søgeord. Det er slut nu. Efterhånden søger brugerne mere i sætninger og spørgsmål og dvs. Google så skal forstå disse spørgsmål og besvare dem.
Google Hummingbird var især nødvendig, fordi der for tiden sker en stor vandring af søgetrafik fra desktop platformen til mobile platforme. Og på de mobile platforme ser man en større tendens til impulssøgninger, hvor man søger nøjagtig som man tænker eller spørger om. Tidligere på desktopplatformen overvejede man måske mere hvordan man skulle søge for at få et godt resultat. Man skulle altså kende lidt til hvordan Google forstår søgeord. Det behøver man ikke længere efter Google Hummingbird. Her kan man søge nøjagtig som man tænker.

Er mit site påvirket af Google Hummingbird?

Her er det vigtigt at holde øje med Google Analytics og lægge mærke til om man den seneste 1½ måned eller måske fremadrettet har set en stor ændring i den organiske trafik i negativ retning. Dette kan betyde at sitet er påvirket af Google Hummingbird og her vil det være vigtig at se på hvordan man optimerer ens webside til Google Hummingbird.

Hvordan optimeres et site til Google Hummingbird?

Med Google Hummingbird bliver Google endnu bedre til at genkende kvalitet og godt indhold. Det betyder at alle de tidligere billige tricks ikke virker længere. Man er nødt til at bide i det sure æble og skabe noget godt indhold. Så simpelt er det. Og det er nøjagtig den tendens vi ser inden for SEO og som Google også vil udvikle sig til fremover.
Så sørg for at skabe noget indhold som har værdi for de besøgende. Som får de besøgende til at få lyst til at blive længe på sitet og dele det med ens venner på sociale medier, såsom Facebook, Twitter og Google+.
Og social interaktion er netop keyword nummer to. Sociale platforme er kommet for at blive og er rigtig vigtig i dag. Og er man ikke med her, bliver man overset. Så sørg for at få en side på Facebook og Google+ og vær repræsenteret her.
Udover at skabe indhold med højere kvalitet og være mere repræsenteret på sociale medier, skal man (hvis man ikke allerede gør det) vænne sig til at være mere uddybende og beskrivende når man skriver indhold til ens webside. Dette vil nemlig give højere match med de mange forskellige og komplekse spørgsmål som brugere af Google kan stille. Så forklar lige hvad du skriver med en linje eller to mere end i dag.
De fleste websider der i dag er SEO opdateret og dermed i forvejen fokuserer på høj kvalitets indhold vil formentlig ikke blive meget berørt af denne opdatering. Har du derimod ikke SEO opdateret dit website endnu, så er det bare med at komme igang.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x