Google Stadia – Spilstreamingtjeneste fra Google

I denne måned lanceres Google Stadia, der er en spilstreamingstjeneste fra Google. Her er de spil der kommer med.

Nu kommer der en ny spilstreamingtjeneste på markedet fra Google, der hedder Google Stadia. Meningen er at du kan spille uden en spillekonsol og spillene streames direkte over internettet. Det kræver også at du har en internetforbindelse på mindst 35 Mbit/s, for at det kan trække trafikken.

For at kunne spille Google Stadia kræves der bare at være en computer med Google Chrome. Der understøttes også Chromecast Ultra, så hvis du har den kan du spille på tv-skærmen. Og du får muligheden for at kunne købe en Stadia kontroller, der kan gøre det hele lidt sjovere.

Du vil altså kunne spille Google Stadia på rigtig mange forskellige enheder, herunder tv, computere og smartphones. Spillene streames i 4K kvalitet og 5.1 surround sound

Selve tjenesten ventes at blive lanceret den 19. november, og vil i første omgang blive lanceret i USA, Canada, Storbritannien, Irland, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Holland, Belgien, Danmark, Sverige, Norge og Finland.

For at komme med som nogle af de allerførste til at spille kræver det at du har tilkøbt Stadia Premiere Edition der koster 999 danske kroner inkl. fragt. Den kan du bestille på Stadia’s hjemmeside. Pakken vil indeholde en Chromecast Ultra og en Stadia controller. Du vil kunne købe en ekstra Stadia controller for 549 kroner og den fås i tre farver. Med i Premiere Edition får du også 3 måneders abonnement til Stadia Pro.

Du behøver ikke nødvendigvis købe en Stadia controller for at kunne spille – i hvert fald ikke hvis du ikke ønsker at spille på tv’et (her kræves en Stadia controller). Du skal bare have en HID-kompatibel kontroller og tilslutte den USB porten.

Det koster Google Stadia

Selve tjenesten Stadia Pro vil koste 69 kroner pr. måned. Det giver dig adgang til spiltjenesten med opløsning på 4K, en billedfrekvens på 60 fps, 5.1 surround sound og engang imellem udgives ekstra gratis spil. Næste år vil Google lancere en gratis udgave af Stadia der kommer til at hedde Stadia Base, men som kun giver opløsning op til 1080p og stereo lyd.

Når du har adgang til spiltjenesten vil du med Stadia Pro kunne prøve gratis spil engang imellem, men ellers er meningen du kan købe dem. Du vil også skulle købe dem med Stadia Base. Hvis du senere opsiger dit abonnement på Stadia Pro, bliver du Stadia Base abonnemenet, og så vil du stadig kunne spille de spil du allerede har købt.

På Netflix har du mulighed for at have adgang til flere skærme samtidig, men den går ikke med Stadia. Her kan du godt spille på forskellige skærme, men kun én session ad gangen.

Disse spil kan spilles

På selve launchdagen for Google Stadia, vil der være 12 spil tilgængelige. Det drejer sig om følgende spil:

  • Assassins Creed: Odyssey
  • Destiny 2
  • GYLT
  • Just Dance 2020
  • Kine
  • Mortal Kombat 11
  • Red Dead Redemption II
  • Thumper
  • Tomb Raider: Definitive Edition
  • Rise of the Tomb Raider
  • Samurai Shodown
  • Shadow of the Tomb Raider: Definitive Edition

Google har dog annonceret at der i slutningen af 2019 vil komme yderligere 14 titler til:

  • Attack on Titan 2: Final Battle
  • Borderlands 3
  • Darksiders Genesis
  • Dragonball Xenoverse 2
  • Farming Simulator 19
  • Final Fantasy 15
  • Football Manager 2020
  • Ghost Recon Breakpoint
  • Grid
  • Metro Exodus
  • NBA 2K20
  • Rage 2
  • Trials Rising
  • Wolfenstein Youngblood

Om Stadia bliver lige så populær som Chromecast og Google Home, der er to andre af Google’s streamingprodukter vil tiden vise. Nu venter vi kun en uge på lanceringen.

0 0 votes
Article Rating

Andreas Andersen

Forfatter og grundlægger af IT-blogger.dk, der har blogget om IT-emner siden 2012. Findes på Mastodon på @aphandersen@ansico.dk

Abonner
Giv besked ved
guest

0 Comments
mest stemt på
nyeste ældste
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x